Historie om et ægteskab

Jeg bliver nødt til at tænke mig til hvordan det var for hende det efterår, en af de dage før det hele skete.

Sådan lyder en af de første sætninger i romanen Historie om et ægteskab skrevet af den norske forfatter Geir Gulliksen. Et ægteskab i opløsning, som det er skrevet om, så mange gange før. Men når denne roman ikke ligner de andre, er det fordi forfatteren ikke har valgt at skrive historien ud fra hverken mandens eller kvindens synsvinkel, men derimod forsøgt at lade manden se det hele fra kvindens synsvinkel. Fordi hun har lukket af. Fordi hun ikke længere vil fortælle ham noget.

historie-om-et-aegteskab

Romanen handler om et ægteskab, fortalt efter det hele er forbi. Han forsøger at finde ud af hvordan hans ægteskab kunne gå i stykker, når han og hans kone faktisk elskede hinanden og ville hinanden det bedste. Det gør han ved at forsøge at se sig selv og forholdet gennem hende, sådan som han forestiller sig, at hun kan have oplevet det.

Historie om et ægteskab er en stærk og voldsom roman, som jeg tror at enhver der har været eller er i et ægteskab vil kunne spejle sig i. På den ene. Eller på den anden, måde. Manden fortæller kvinden, og afsløre derved alle sine egne følelser. Det er det der gør denne roman så utrolig interessant.

Og, så er Historie om et ægteskab en fortælling om hvad kærlighed er og kan være, og om hvordan vi forvalter den i en tid hvor synet på kærlighed og køn ændre sig radikalt.

 

Vil du fortælle om os.

-Om os?

-Fortæl det til mig som om jeg ikke vidste noget.

-Vi var kærester.

-Ja. Og?

-Vi var kone og mand. Vi havde børn sammen.

-Ikke det. Fortæl om os to. Hvad var det der skete med os?

-Vi boede sammen.

-Passede på hinanden?

-Hvad mener du? Ja, det gjorde vi da.

-Men så en dag.

-Men så en dag? Skal jeg fortælle om det?

-Jeg har brug for at høre hvad der skete med os. Jeg forstår det ikke.

-Det står heller ikke klart for mig.

-Vil du så ikke fortælle mig om det alligevel?

-Det tror jeg ikke jeg kan. Nej, det vil jeg ikke, det kan jeg ikke.

-Skal jeg fortælle det i stedet? Det gør jeg så……

184 sider intens læsning skrevet i 2015, netop udkommet i 2017 på dansk ved forlaget C&K Copenhagen.

God søndag aften

Kh Johanne

Historie om et ægteskab

Jeg bliver nødt til at tænke mig til hvordan det var for hende det efterår, en af de dage før det hele skete.

Sådan lyder en af de første sætninger i romanen Historie om et ægteskab skrevet af den norske forfatter Geir Gulliksen. Et ægteskab i opløsning, som det er skrevet om, så mange gange før. Men når denne roman ikke ligner de andre, er det fordi forfatteren ikke har valgt at skrive historien ud fra hverken mandens eller kvindens synsvinkel, men derimod forsøgt at lade manden se det hele fra kvindens synsvinkel. Fordi hun har lukket af. Fordi hun ikke længere vil fortælle ham noget.

historie-om-et-aegteskab

Romanen handler om et ægteskab, fortalt efter det hele er forbi. Han forsøger at finde ud af hvordan hans ægteskab kunne gå i stykker, når han og hans kone faktisk elskede hinanden og ville hinanden det bedste. Det gør han ved at forsøge at se sig selv og forholdet gennem hende, sådan som han forestiller sig, at hun  kan have oplevet det.

Hun løb for at holde ud, for at holde almindeligt mismod og fortvivlelse på afstand. Vi tog tøjet af sammen, rørte ved hinanden, sugede og slikkede hinanden, havde ømme og voldsomme samlejer for at holde ud, for at komme igennem dagens kedsommelighed og kaos og udmattelse.

Historie om et ægteskab  er en stærk og voldsom roman, som jeg tror at enhver der har været eller er i et ægteskab vil kunne spejle sig i. På den ene. Eller på den anden, måde. Manden fortæller kvinden, og afsløre derved alle sine egne følelser. Det er det der gør denne roman så utrolig interessant.

Og, så er Historie om et ægteskab en fortælling om hvad kærlighed er og kan være, og om hvordan vi forvalter den i en tid hvor synet på kærlighed og køn ændre sig radikalt.

Vil du fortælle om os.

-Om os?

-Fortæl det til mig som om jeg ikke vidste noget.

-Vi var kærester.

-Ja. Og?

-Vi var kone og mand. Vi havde børn sammen.

-Ikke det. Fortæl om os to. Hvad var det der skete med os?

-Vi boede sammen.

-Passede på hinanden?

-Hvad mener du? Ja, det gjorde vi da.

-Men så en dag.

-Men så en dag? Skal jeg fortælle om det?

-Jeg har brug for at høre hvad der skete med os. Jeg forstår det ikke.

-Det står heller ikke klart for mig.

-Vil du så ikke fortælle mig om det alligevel?

-Det tror jeg ikke jeg kan. Nej, det vil jeg ikke, det kan jeg ikke.

-Skal jeg fortælle det i stedet? Det gør jeg så……

184 sider intens læsning skrevet i 2015, netop udkommet i 2017 på dansk ved forlaget  C&K Copenhagen.

 

God søndag aften

Kh Johanne

 

 

 

Glæd dig – 24 livshistorier

Det er ikke kun skolepiger, der lukker hinanden ude. Det sker også i familier. Selv i de bedste.  Jeg har opdaget at december for flere, end man skulle tro, er en smertevandring frem imod mærkedage i familien, hvor vi skal mødes og have det hyggeligere end hyggeligst. Med uro afventer man den kommende højtid, hvor de samme igen ikke er særlig søde, igen bliver man overset og næsten rituelt fornedret. Sådan kan det føles. Også selv om de, der gør det, ikke aner, at de gør det. De opfører sig bare, som de plejer, og da der ikke er nogen, der har gjort indsigelser, så langt nogen kan huske, fortsætter alle med at være, som  man altid har været. Udefra er alt så skønt, nytilkomne opdager intet, men set indefra, bag kulissen, kan familiejulen være en smertensvej

glaed-dig

Jeg læste en omtale af Kathrine Lilleørs bog ” Glæd dig- 24 livshistorier” og tænkte at det var da en fin lille bog, som vi herhjemme kunne læse et kapitel af hver aften i december, som en slags kalenderbog. Bogen var dog noget mere tungsindig, end forventet. Ærlig og uden filter, og en lidt anderledes oplæsningsbog til og for de større børn og voksne.

Bogen er bygget op som 24 personlige kapitler omhandlende tro, håb og kærlighed- Om hvordan glæden altid findes – også når den kan være svær at få øje på. Alle mennesker har drømme og håb, men det går ikke altid, som vi ønsker.

Nogle har mistet, nogle har knuste hjerter, der ikke vil hele. Men glæden findes alligevel et sted, og Kathrine Lilleør bruger i denne bog juletiden som et spejl for sit eget og andres liv.

Bevægelsen begynder med, at man resignerer. Giver afkald på alt det, man allermest ønsker sig. Forklarer sig selv indgående, at det kommer med al sandsynlighed ikke til at ske. Når der virkelig ikke er håb på håb tilbage, skal man foretage “et spring i tanken”, kalder Kierkegaard det. Et spring i tanken er helt bevidst at lægge al rimelighed, sandsynlighed og erfaring fra sig. Sådan. Ikke andet. Ikke mere.

Århundredets Kærlighedskrig

¨Den fredelighed der indtræder

under terapien skyldes

at begge parter bilder sig ind

som følge af den relative ro

at den anden part

har givet efter

og at man snart får sine betingelser

igennem

Men da ingen

egentlig har rykket sig en tomme

er det kun et spørgsmål om tid

inden krigen bryder ud på ny.

En krig slutter først rigtigt

når den ene part er

fuldstændigt besejret

eller død¨

14585548_10157498627545291_150600036_n

En kærlighed, der har varet i et halvt liv og affødt tre børn, er ved at være slidt op. Nu er det kamp for egen overlevelse, og de beskylder hver især den anden for svigt. Hun klager over hans stigende fokus på karriere og magt, og han over hendes mangel på omsorg.

De blev voksne i 70erne og tilhører den første generation, hvor det for alvor lå i kortene, at mænd og kvinder skulle leve ligestillet sammen.

Et liv senere er ægteskabet i opløsning, og i romanen Århundredets Kærlighedskrig skildre Ebba Witt-Brattström, hvordan det går for sig, når to intellektuelle ægtefæller dropper anstændigheden og i stedet bekriger hinanden nådeløst med ord- og til tider også fysisk vold.

Som fronterne bliver trukket op, står det klart, at det ligestillede forhold har været en illusion, og at kønnet står forrest i parrets kamp.

Bogens forfatterinde, Ebba Witt-Brattström er ikke hvem som helst. Hun er en kendt svensk feminist og litteraturprofessor. Indtil 2014 var hun gift med litterat og profileret medlem af Det Svenske Akedemi, Horace Engdahl, hvem hun endte i en bitter skilsmisse med. Efter udgivelsen af Århundredets kærlighedskrig,  udgav hendes eksmand  Den Sidste gamle gris – en yderst sexistisk bog, som blandt andet kommer til udtryk ved, at han skriver ting som:

Penetrationen er altid en sejr for manden og et nederlag for kvinden

Ebba Witt-Brattström udtalte efterfølgende:

Det er udtryk for en pornografisk filosofi, der er fremherskende i internetporno og som bidrager til, at mænd ser deres penis som et våben til, at få magten over kvinder.

Debatten og diskussionen mellem de nu to forhenværende ægtefæller, startede i 70erne, udviklede sig i 00´erne  fortsætter lidt endnu…

Et lille indspark, til livet der går og dagene der forsvandt

 

 

 

Når den amerikanske drøm vendes på hovedet

Den amerikanske drøm vendes på hovedet i et samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

 

forberedelse

Zou Lei er kommet illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under kummerlige forhold, for at få en del, af den amerikanske drøm.

Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er krigsveteran efter flere udstationeringer i Irak og tager til New York for at forsvinde og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt og vred, og hans vej tilbage til en hverdag, syntes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge.

Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner ,blotlægges et moderne Amerika, set med øjnene fra de liv, der er blevet USA´s kasteløse befolkning.

Forberedelser til næste liv er både en kærlighedshistorie og et realistisk samfundsportræt og blev i New York Times beskrevet som dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie.

Bogen er rå, voldsom og ikke for sarte sjæle. Flere gange måtte jeg lægge den fra mig, blandt andet i de afsnit, hvor livet for illegale, kvindelige immigranter i de amerikanske fængsler, blev beskrevet. Modbydeligt. Menneskerettigheder, menneskesyn, moral og etik- alt er i spil og der er intet at tabe. Forberedelse til næste liv er også USA anno 2016.

 

God læselyst

Johanne:)

 

 

 

 

 

 

Lidt om forfatteren: Forberedelse til næste liv Atticus Lish´s debutroman, hvilken han har modtaget den præstigefyldte Faulkner-pris for. Atticus har rejst over hele verden og arbejdet som alt fra fabriksmedhjælper til personlig træner, marinesoldat, flyttemand og sproglærer. Han er søn af en meget legendarisk amerikansk redaktør, og bor idag i New York.

Bogen er udgivet af Politikens Forlag

 

Et æble er bare et æble

For nogle uger siden læste jeg lidt tilfældigt, en omtale af Charlotte Mandrups nyeste bog Vær Professionel på Jobbet.

Og lad mig sige med det samme; havde det ikke været for denne interessante artikel, var Charlotte Mandrups bog ikke røget i min indkøbskurv. Men som mange af os, heldigvis lærer fra en tidlig alder, skal man ikke skue hunden på hårene.

værproffessionel

Titlen Vær professionel på jobbet, førte mine tanker hen mod den kategori af bøger, som hjælper én til, at blive lykkelig på 10 dage. Intet, kunne dog være mere fjernt, fra denne lille perle af en debatbog, fra Charlotte Mandrups hånd.

Altid, når jeg er færdig med at læse en bog, processer jeg den efterfølgende indeni mit hovede; på løbeturen, bilturen og som en forlængelse, af gode samtaler med spændende mennesker, til tider også med, for mig, knapt så spændende mennesker. Når jeg har tænkt bogen færdig, finder jeg så et par overskrifter for, hvad bogen handlede om for mig, hvad jeg kan bruge dette til, og hvordan jeg vil gøre dette.

Jeg er af den overbevisning, at intet sker ved et tilfælde.

Vi møder de mennesker vi skal møde, på de tidspunkter i livet, hvor vi har brug for at møde dem. Vi er i de job vi skal være i, på de tidspunkter i livet, hvor vi har brug for de erfaringer, pågældende arbejdsplads vil give os. Ligeledes får vi den kærlighed, de kys, knus og knubs vi har brug for, for at komme hele og stærke igennem et helt liv, lige præcis på de tidspunkter, hvor vi har brug for dette. Og det samme med bøger; vi opdager de bøger vi har brug for at læse, i de perioder af vores livscyklus, hvor de passer allerbedst ind.

Jeg er et af de mennesker, som kan have svært ved, at finde en passende balance imellem det at være professionel og privat på jobbet. Ofte har jeg stået i nogle situationer, som har påvirket mig mere, end de udefra set, burde have gjort. Jeg er kommet igennem, for så igen at stå i samme dilemmaer, et nyt sted.  Der er én der har sagt til mig, at man nogle gange skal brænde nallerne så gudsjammerliget, før man er klar til at handle!. Det skal gøre så ondt, at der ikke er andet at gøre, end at stoppe op, trække vejret og tage et godt og grundigt kig ind ad.

I min lille notesbog er der fyldt med guldkorn, blandt andet det om, at man sagtens kan være personlig på sit arbejde, uden at være privat.

Netop dette skrive Charlotte Mandrup om i sin bog. Hun skriver om at det er på tide, at vi bliver mere professionelle på jobbet, lader følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. At vi skal undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederne eller teamet, i den tro at: Hvis jeg giver alt, får jeg det hele igen.

Vi skal finde råstyrken indeni os selv, der hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Der hvor vi lever efter egne valgte værdier, så vi hermed kan blive stærkere i fællesskabet. Det sted hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!

roser

Vær professionnel på jobbet er et glimrende indspark, til dig der kan mærke, at der simpelthen bare er noget i det at være på arbejde, som ikke fungere. Måske er du stresset, måske er du ked af det, måske er du allemulige ting, som du fylder op i dit hovede og som bevirker, at du ikke kan være tilstede i det liv du har. Måske har du brug for at læse Vær professionel på jobbet.

“Min tese er, at vi hele tiden enten længes efter noget eller ønsker at komme væk fra noget. Vi er konstant i en form for bedømmende modsætningsforhold til virkeligheden: mere af dette, mindre af dette. I stedet for at acceptere at livet, verden, virkeligheden og vi selv såmænd bare er, hvad det er, og at den følelsesmæssige værdi er noget, vi selv lægger ovenpå. Et æble er bare et æble. Ikke mere. Ikke mindre. Og det er nok”

Hvad jeg vil huske bogen for: Vi har altid et valg. Spørgsmålet er bare, om du tør tage konsekvenserne heraf.

 

God weekend

Kh Johanne

Om at finde sin egen vej, selvom andre gerne vil bestemme retningen

Skal man absolut altid have mere, end man betaler for, bare fordi man ikke kan udfylde livet på den rigtige måde?

Dorthe Nors1

Sonja lever i sit eget hovede, i en øm indre verden, hvor hun har svært ved sådan for alvor, at komme i kontakt med andre mennesker. Sonja har de sidste to år, forsøgt at tage sit kørekort, og det går rigtig dårligt. Hun kan bare ikke lære at skifte gear, fordi hendes kørelære bliver ved med ligesom lige at skifte det for hende, og det har hun nu gjort i et par år.

Samtidig  døjer Sonja med en ørestenssvimmelhed der gør, at hun når hun bevæger hovedet for hurtigt, mister balancen. Sonjas massageterapeut mener, at denne svimlen, er udtryk for en sjælelig tilstand, hvilken de fleste kvinder i hendes familie har. Sonja kan ikke rigtig finde ud af, at gribe gearstangen før hendes lærerinde, og hun kan ikke rigtigt finde ud af, om hendes tilstand er sjælelig, eller hun blot er ensom fordi hun ikke kan øje på sin fremtid. Hvis Sonja skulle male et billede af sig selv, ville det blive et maleri der afbillede en strandet fisk.

Hvis man mødte Sonja i den virkelige verden, ville hun højest få fremstammet to ord, for derefter at skynde sig at undvige. Men intet kunne være mere forkert. For inde i Sonjas hovedet, er der vildt at være. Hun er så genkendelig og vi har allesammen mødt Sonjatyperne. De er de sværeste at forstå og derfor også de nemmeste at afskrive, disse kvinder med diffuse selvværdsproblemer og ondt i livet.

Fortiden hænger fast, og Sonja længes tilbage til sin barndom og ungdom i Balling på den jyske hede. Men tiden står ikke stille, og familierelationer og natur forbliver ikke uforandrede. Forholdet til søsteren fylder meget, men noget er gået skævt mellem dem. Sonja skriver breve til hende men sender dem aldrig. Når hun ringer, har søsteren aldrig tid, og kan de ikke snakkes ved en anden dag?

Dorthe Nors’ fine lille fortælling handler om en ensom kvinde midt i livet, der indser, at hun ”ikke udfylder livet på den rette måde”,

Sonja er en stille eksistens, ja, men som bekendt handler god litteratur ofte om det upåfaldende, det almindelige, og Dorthe Nors’ greb om fortællingen er helt fantastisk.

Spejl, skulder, blink er en smuk lille roman, om at finde sin egen vej i livet, selv om andre gerne vil bestemme retningen.

spejlbog

 

Gyldendal 2016

Dræb Ikke En Sangfugl

 

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.

go set a

Historien er fortalt gennem øjnene på den lille niårige pige Jean Finch, kaldet Spejder. Som hun ser de voksnes irrationelle holdninger til race og samfundsklasse i 1930érnes Alabama.

Spejders´s mor er død, og hun bor nu sammen med sin bror, far og sorte tjenestepige. Faderen er en meget anerkendt advokat. Spejder er et af de børn, der har det der blik i sine øjne; Det blik nogle børn har, i hvilket man kan se, alle de mange spørgsmål og tanker, de har om livet. Igennem bogen følger vi Spejder hjemme, i skolen og hendes indlemring i de voksnes kyniske verden.

Som børn er flest, har Spejder ikke meget tilovers for hendes fars gøren og laden. Men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står for at blive uskyldigt dømt for overfald og voldtægt, ændres hendes syn på faderen.

'To Kill A Mockingbird' Film - 1962...No Merchandising. Editorial Use Only Mandatory Credit: Photo by Everett Collection / Rex Features ( 549137g ) 'To Kill A Mockingbird', Mary Badham, Gregory Peck 'To Kill A Mockingbird' Film - 1962

Dræb ikke en sangfugl” er en af de mest solgte amerikanske romaner nogensinde. 40 millioner eksemplare. Bogen rangerer i mange undersøgelser,som den næstvigtigste bog for amerikanerne, kun overgået af Bibelen.

Også i Danmark udkom romanen om advokaten Atticus Finch og hans observerende datter,  Spejder, og nu har forlaget Lindhardt&Ringhof udgivet oversættelsen i ny udgave.
Gennem hele bogen, er handlingen set gennem den niårige Spejders øjne. Der er meget, som hun ikke forstår; hun er et barn, der er ved at lære. Spejder er længe uforstående over for, at hendes sagførerfar tilsyneladende ikke udretter noget fornuftigt, men bare dag efter dag går hen på sit kontor og hjem igen om eftermiddagen. Men det forandre sig den dag Atticus påtager sig en sag som forsvarer af en sort mand, der anklages for voldtægt af en hvid kvinde.

Spejder følger denne retssag, og lære herved også at retfærdigheden ikke altid sker fyldes.  At de onde nogen gange vinder over det rene, umiddelbare og ægte. Måske derfor er Dræb ikke en sangfugl en syndefaldshistorie: Det onde er kommet ind i verden, og barndommens paradis varer ikke hele livet.

Harper Lee sagde engang, at romanen er et langt kærlighedsbrev til faderen, som hun betragtede som en rendyrket helt med stærke moralske principper. Og sandt er det, at romanens hovedperson, Atticus Finch, er godheden selv med en særlig rummelighed reserveret andre mennesker. Som han siger et sted i romanen:

Man forstår ikke en anden, før man prøver at se på tingene fra hans synsvinkel (…), før man kryber ind i hans hud og ser på verden med hans øjne.”

Det er også helten Atticus, der giver romanen navn, med følgende ord til Spejder og hendes bror: ”I kan så for min skyld nedlægge alle de skovskader, I ellers kan få ram på, men husk, at det er en dødssynd at dræbe en sangfugl.”
Bogen handler om fordomme og snæversyn i forholdet mellem sorte og hvide i USA. Dens enorme popularitet kan måske forklares ved, at den udkom samme år, som John F. Kennedy blev valgt til præsident, og en række markante borgerretsreformer trådte i kraft. Tiden var svanger med håb for den sorte befolkning, og borgerrettighedsbevægelsen havde vind i sejlene.

Sangfuglen er blevet læst som et symbol på de sortes undertrykte samfund – men romanen er også blevet kritiseret for at udtrykke hvid bedrevidenhed og handlekraft over for sortes passivitet. Romanens sorte er ikke noget i sig selv; kun i kraft af de hvides ondskab eller godhed får de liv, lyder kritikken.

Forfatteren, der blev født i 1926, lever endnu, men har siden bogens udgivelse været fuldkommen tavs. Ikke et eneste interview eller kommentar er sluppet ud fra huset i Monroeville gennem årene, og Lee er sammen med kollegerne J.D. Salinger og Thomas Pynchon amerikansk litteraturs store, tavse forfatter – en sjælden eremit i en medietid, der har modstået offentlighedens nysgerrighed.

Læs den… Læs den læs den læs den…. Så smuk og fin … Kan ikke sige andet end…. bare læs den

 

Kh Johanne

 

Lad tiden gå – om at heles.

Den første gang lever man, den næste oplever man. Ikke før den tredje gang, når man genoplever, er man i stand til at værdsætte opbygningen og fatte de dybere sammenhænge. Ikke sært, at vi dømt til et usselt gennemløb aldrig begriber en pind.

lad tiden gå

I år fik jeg en julegave, uventet.  Tanken, omhyggeligheden, en gave fra et menneske, som trods julens stress og jag, rent faktisk havde gjort sig umage. Ikke af pligt og traditioner, men af lyst og kun for mig. Gaven var en bog, fundet i et antikvariat i Århus. Gammel, gul og med flossede sider, lige præcis så smuk, som kun en brugt bog kan være det.

Professor Jeyde studerer tidens fysik (kronofysik), og har en spændende teori. Hans unge assistent, Johanne, hjælper ham. Og som det så må gå, når en gal opfinder er bidt af en ny teori, så begynder der snart at ske mystiske ting,

Jeyde bygger en fungerende tidsmaskin, omend dens repertoire er begrænset: den kan én ting, nemlig spole alting 23 dage baglæns, og åbner derfor Jeydes øjne for, hvordan et menneskes tidslinjer påvirker hinanden.

Når nu man har en tidsmaskine, der kan “resette” hele verden, er det oplagt at bruge den til én ting: de ting, man ikke fik gjort rigtigt første gang.

På et tidspunkt jagter Johanne Det gode liv og hele bogen er præget af de gentagelser, der sker på den konto – også gentagelser i sproget, og i ting, der ikke direkte har noget med handlingen at gøre. Og det er jo altid en interessant tanke, “hvis jeg kunne gøre det igen, så ville jeg …”.

Den gode professor har et problem, fordi man ikke umiddelbart kan huske, at man er på vej gennem et tidsrum for anden gang, og det derfor er svært for ham at bevise, at hans maskine virker. Så der skal nogle voldsomme eksperimenter til, for at se, om det er muligt at huske intens smerte, og intens kærlighed, tværs gennem linjerne.

Hvor professoren bare gerne vil bevise sin teori, vil Johanne (mis)bruge maskinen til det yderste.

Både professorens og Johannes eksperimenter er interessante at følge. Hvor meget skal der til, for at man husker på tværs af tiden? Hvor lidt skal der til, for at man ønsker en ny chance?

Vi bliver nok nødt til at lade tiden gå, og opgive vores drømme om evigheden. Engang fandtes der intet liv, forklarede Sverre. Der var løsrevne minutter, løsrevne timer, løsrevne dage og menneskene var ikke i stand til at se fra det ene øjeblik til det andet. Først da fortællingen dannedes blev tiderne kædet sammen til en mening, hvorved livet opstod.
Men verden bestod jo virkelig kun af løsrevne minutter, løsrevne timer, løsrevne dage, indvendte Johanne.
Derfor, netop derfor, måtte han skrive sin roman, forklarede han. Så tiden kunne heles.

 

Bogen Lad tiden gå af Svend Åge Madsen, er skrevet i 1986 og kan kun købes rundt omkring i landet, hos diverse antikvariater.

 

Om at se sig selv…..

Elegant. Det er dét, hun er, frem for alt – elegant.

Siri Hustvedt er en newyorkercelebritet med et navn, der dufter af fyrreskov og et udseende, der er en blanding af adelige elegance og kunstnerens mystik.

Jeg har  altid syntes, at Siri Hustvedt skriver flydende og forførende. Hendes bøger er stemningsfyldte og passionerede, for hvad er mere forførende, end et menneske som kan sætte ord, på komplekse følelser og tilstande. Mennesker, der inviterer til nye tanker og refleksioner.

Siri Hustvedt kan, som ingen anden, rulle et menneskes indre liv ud, sætte det hele på spil og overfor hinanden, på en helt enkelt og elegant måde. Hendes tekster, lyser hudløst og klart op.

siri Det gennemgående tema i denne samling af essays er, hvor meget man skaber, som man udelukkende kan takke sig selv for? Hvem er det, der manipulerer hvem? Hvordan ser vi os selv, i samspil med andre?

Hustvedt mestrer den vanskelige teknik, som er ganske få forfatterinder forundt. Den, hvor præcise observationer af omverdenen og et menneskes private erfaringer,  fletter sig ud og ind af hinanden. Intet er forceret, og man får som læser, så absolut, ingen pointer serveret. Hvilken befrielse! Dybsindige indfald og barndommens erindringer, blandes sammen til en begavet tankestrøm.

Noget af det, der altid har rørt mig dybt, er Siri Hustvedts særlige adgang til barndommens land. En dyb indsigt i barnets fortryllende og forheksede virkelighed. Barnets verden.

Siri Hustvedt skriver om alvor, samvittighed og angst. Alt det der giver os de sår, som aldrig heler.
Hendes tekster er skrevet og født, først og fremmest, af mindet. »At skrive fiktion er som at huske noget som aldrig er sket«, skriver Hustvedt . Måske som et svar, til de læsere, der er i tvivl, om forholdet mellem en forfatters mix af virkelighed og fiktion.

“I virkeligheden er det, der fascinerer mig, ikke så meget det at være et sted som IKKE at være der. Hvordan steder lever videre i erindringen ,når man først har forladt dem, hvordan man forestiller sig steder før man ankommer, eller hvordan de pludselig opstår ,ud af ingenting, for at illustrere en tanke eller en historie. Disse mentale rum, fungerer som kort over vore indre liv langt bedre end noget “rigtigt” kort. De trækker grænserne mellem HER og DER og former hvad vi laver lige nu”.

hustvedt

Er du til tekster der udfordre, og kombinationen af intellekt, følelse, vid og lidenskab, så vil jeg anbefale dig, at læse Siri Hustveds nyeste essaysamling: En bøn for Eros og At leve, At tænke, At se.

God weekend

Kh

Johanne