Om erotisk og lidenskabelig kærlighed, og hende han aldrig fik

foto 1-5

I sommermånederne, som de er så inderlige og favnende, lister jeg aften efter aften afsted, ned mod min smukke sø. Nogle dage føler jeg en længsel så stor, efter lyden af det stille vand og duften af de bølgende briser, at jeg, når jeg når skovens bugtende stier, må tage mine sko i hænderne og bare løbe, løbe, løbe, som en elskende efter sin elsker, ned mod broen og vandets helende inderlighed.

I går var sådan en aften.. Jeg bare løb og løb og løb og havde jeg skulle løbe til evigheden, havde jeg gjort det.

Og så, lige der, på en falmet skovbænk lå den fineste lille bog. Jeg kiggede mig omkring. Hvis bog er du? Men der var ingen, ingen andre end mig. Du så læst og forladt ud, så jeg tog dig til mig, og hånd i hånd gik vi ud den lange bro, helt ud på Furesøen.

Og vi sad der, min hånd lille og fin i din, mens hele verden forsvandt omkring os. Der var kun dig og mig. Du fortalte mig om dit liv indtil nu, du tog mine ord til dig, og sammen vidste vi, fra dette øjeblik, at intet igen, nogensinde, ville blive som før.

Det var ikke en tilfældighed. Som du sagde, havde det altid været meningen.

Jeg tror på, at der er en mening med alt. Jeg tror ikke, at det der sker, de mennesker vi møder, de valg vi bliver sat overfor, er tilfældige.

Jeg tror, af hele mit hjerte, at der er en mening med, at vi mødes. Det var meningen, at vi skulle møde hinanden, netop nu, midt i livet.

Og den lille fine bog… Dig tog jeg til mig, uden forbehold, fordomsløst fra det øjeblik jeg så dig.

Din fortid er mig så uendelig ligegyldig, for jeg vil bare være sammen med dig.

Svar på Helgas brev af Bergsveinn Birgisson er et brev fra en mand til en kvinde. Et brev til sin elskede Helga. Kvinden han ikke fik.

Kvinden der var hans livs kærlighedshistorie, hende han elskede fra første ord, hende der fik ham til grine, mærke, elske, kæmpe. Hende der fik hans hjerte til at dunke så hårdt i brystet, at han et øjeblik troede, at det var blevet ungt og nyt igen.

Kvinden der kunne have givet ham alt, men som han valgte fra, af pligt, loyalitet og frygt.

Svar på Helgas brev er fortællingen om den erotiske og lidenskabelige kærlighed, den der vare ved. Den vi allesammen drømmer om, men som er de færreste forundt.

Kh Johanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s