Krukke – 70erne mellem Himmel og Helvede

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Der er noget ved mennesket Suzanne Brøgger,  som altid har rørt mig, skræmt mig, tiltrukket mig. Hendes bidske, kælende, afvisende og mystiske væsen. Flere gange har jeg siden min gymnasietid, givet mig i kast med at læse den dames bøger. Men et eller andet ved dem, har fyldt mig op, halvvejs og jeg har ikke kunne læse dem til ende. En blanding mellem overstimulerende ord, en kvalmende fornemmelse af, at blive angrebet, af grænseoverskridende ord og handlinger. Men jeg er vokset og modnet og er i denne udvikling, heldigvis, blevet mere rummelig! Og nu, midt i mine 30ére kan jeg ikke få nok, af denne fuldstændige fucked up kvinde! For hun er da noget af et forbillede, for alle os, der har lænet os måske en kende for meget op af det trygge, magelige og sikre liv. Kom så ! Pak din taske og spring ud i livet kvinde…(og husk at tage dine Suzanne Brøgger bøger med i kufferten)… ff-20140925-140550-100001 Den unge Suzanne Brøggers franske elsker udødeliggøres gennem sorte silkelagner i hendes bog ” Creme Fraiche“.  I denne bog, (som du kan finde et blogindlæg om andet sted på min side), beskriver den dame, sine forældres skilsmisse, moderens nye ægteskab, dennes adoption af Suzanne og hendes søster og frembringelsen af deres to små brødre. Suzanne Brøgger karakteriserer selv sin miserable familie som både suicidal og incestuøs. Moderen er syg, alkoholiseret og pillemisbruger. Suzanne og hendes stedfader indgår en alliance som familiens voksne, og stedfaderen forelsker sig i sin smukke steddatter. Som femtenårige møder Suzanne den 31 årige diplomat Philippe Baude i 1960 i Bangkok. Og det er alle de erotiske og udførlige beretninger, som hendes franske elsker stiller hendes som skriveopgaver, der i bogen Creme Fraiche fra 1978 beskrives. Suzanne underskriver sig som “din herre, slem og mærkelig”, og den franske elsker fjernunderviser sin “slave” i, hvordan hun på kostskolen skal forføre og dermed få magt over andre og mindre ophøjede væsener. Den unge Suzanne gennemskuer imponerende klart både forfører og budskab, men hendes længsel får gennem ham en retning, og hun gør, hvad hun kan for at leve op til forventningerne og til instruktionerne. Dagbogen og den intense brevudveksling giver hende en så intens skrivetræning, at man næsten kan betragte Philippe Baudes konkrete skriveopgaver fra hun er femten til hun er femogtyve som en intensiv, fjerndistance fatterskole. Han beder hende skrive udførlige beretninger om alt, hvad hun oplever, alt, hvad hun tænker og referere alle samtaler og erotiske forhold i detaljen inklusive det lidenskabelige kærlighedsforhold til Dorte, der via korrespondancen udvikler sig til en ménage á trois. Fra første til sidste brev strækker brevene mellem Baude og Brøgger sig over en periode på 24 år. Nej til mor og elsker Da Suzanne Brøgger Sankthansaften 1970 skriver i sin dagbog, at hun vil “dræbe” sin mor “ved at afskrive hende”, siger hun samtidig fra over for den slemme og mærkelige læremester. Det NEJ, som forfatterskabet indledes på, går både tilbage til mor og til den erotiske indvielse på sorte silkelagener i Bangkok. Og da hun med udgivelsen af Fri os fra kærligheden, 1973, beslutter sig for at blive myte, inkarnerer hun både mor og mentors drømme, men i sit opgør overskrider hun dem begge og kæmper sig fri, og tip tap, tønde, et nyt kapitel i hendes liv kan begynde… erezbrøøger Louise Zeuthen´s biografi Krukke er så velskrevet og så sindssygt godt disponeret, at jeg simpelthen fløj gennem siderne med en fornemmelse af at sidde med en kvindes liv mellem mine hænder hænder. Og jeg fik lyst til, at finde alle mine Brøgger bøger frem igen, hoppe på første fly til Spanien, gemme mig væk i et tårnværelse, og bare læse mig væk og hen, til en anden verden…. 70érne tur/retur, beretninger om og af den dames liv, en fugleflugt mellem himmel og helvede... Hvis man ikke har læst Brøgger endnu, kan Louise Zeuthens bog læses i sin helt egen ret som en medrivende fortælling om et usædvanligt menneskes usædvanlige vej til forfatterskab. Og skulle man være optaget af, hvordan det går til, at en kvinde, der er opvokset på randen af en vulkan, alligevel ikke ender med hverken at stivne i lava eller stige til vejrs i en askesky, men på trods af alle odds realiserer sig selv som subjekt, vil jeg mene, at Louise Zeuthens biografi om Suzanne Brøgger er absolut nødvendig læsning. Har du besluttet dig for…. nej, jeg bliver nød til at skrive her: BESLUT DIG FOR, at læs en bog i november! Og beslut dig for, at læse Louise Zeuthens biografi om Suzanne Brøgger Krukke. Læs den for at få rusket op i dit indre, sat spørgsmålstegn ved det, der lige nu, er dit liv og læs den, fordi du simpelthen ikke vil gå glip af et helt utroligt tidsbillede. Et billede hvori du vil se, vor stort, magisk og ekseptionelt et liv kan blive, hvis man tør lade det….. foto 2-5 Kh Johanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s