En tragedie så ulidelig genkendelig….

I 1965 blev “Stoner” udgivet, med en flot omtale og fine anmeldelser til følge– men bogen solgte overhovedet ikke. Bogen blev glemt og gemt indtil den i 2003 blev genudgivet og med et blev en gammel bog, kendt og ny igen.
Bogen”Stoner” er en enkel fortælling om manden William Stoner, der fødes i slutningen af 1800-tallet på en isoleret gård i Missouri. Han lever et stilfærdigt liv og indstiller sig på at overtage sine forældres gård, indtil han under sit ophold på en landbrugsskole stifter bekendtskab med Shakespeares magi. Ordene rører ham, og hans liv ændrer kurs. Han vil studere,læse, og undervise. Og det gør han så. Stoners liv beskrives melankolsk og smukt, og borer en fed, varm cylinder, dybt ind i ens hjerte. Bogen beskriver Stoners liv fra ungdom til ægteskab. Et ægteskab sammen med en altødelæggende kvinde og en mislykket karriere som følge.foto-35

Jeg har før beskrevet, hvordan en bog i kræft af dens simple ord, via sine altfavnende sætninger har formået at rive mit hjerte i tusinder af stykker.  Det er nu sket igen. Mit hjerte blev for hver side mine øjne tilbagelagde, gennembordet, enkelt og helt helt stille. Og ja, jeg blev trist og rørt af ordenes melankolske skønhed.

Stoner fortjener at blive set og læst og hørt. Og du fortjener at blive berørt af noget af det mest simple og dog så sarte, tenderende til det usynlige, jeg i mit liv har læst.
Stoners liv er ikke en beskrivelse af en usædvanlig og helt utrolig specielt og ekstraordinær mand.. Næ, “Stoner” er derimod en fortælling om et liv, hvis cyklus er så ulidelig genkendelig.

“I sit treogfyrretyvende år lærte Stoner, hvad andre havde lært før ham, da de var meget yngre; at den, man elsker til at begynde med, ikke er den samme som den, man elsker til sidst, og at kærligheden ikke er et mål, men en proces, hvori et menneske forsøger at lære en anden at kende.”

Romanen beskriver William Stoners liv. Den følger hans barndom på den fædrene gård, hans møde med uddannelse og med ord, hans kammeratskaber og forelskelser.  Passivitet definerer Stoners livsbane, og selv da hans liv ændres ved et møde med Shakespeares ord, ændres det kun gradvist. Da han forelsker sig og senere bliver gift, møder han en magt større end ham selv, og bliver øjeblikkeligt manipuleret med. Stoners ægteskab er et lydløst magtspil, og det mest gruopvækkende afsnit i bogen, hvor Stoners kone river Stoner og hans elskede datter fra hinanden, hvilket hans  ikke bekæmper. Stoner lader ganske enkelte tingene ske, også selvom han udmærket er klar over, hvor de leder hen. Han overgiver sig uden en kamp, for han har ikke kræfterne til at kæmpe.
Stoner er hverken ynkelig eller modløs; han er blot indehaveren af et stille sind, som modarbejdes af verdenen omkring ham. Det er i virkeligheden Stoners grundlæggende relaterbarhed, der gør bogen så rammende. Så smertelig. Så fin. Så følsom og så sand. Bogen gør ondt. Den gør ondt, netop fordi den er så umulig, hjerteskærende og så sand.

stoner

Fra mig til alle jer….Læs den….:)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s