En God Kvindes Kærlighed – Lidenskaber og luner, hemmeligheder og Forhåbninger

En God Kvindes Kærlighed af Alice Munro er tredje novellesamling jeg har læst, fra en af den moderne litteraturs mest anerkendte forfatterinder, Alice Munro.

foto 1-8

I denne lille perle bestående af 8 noveller, har Munro smukt skildret menneskelivets følelsmæssige udfordringer og alle de lidenskaber og luner, hemmeligheder og forhåbninger, der ligger skjult under overfladen hos de fleste mennesker.

Alt det der ligger og ulmer, lige indtil skæbnen indhenter én og pludselig sætter sig afgørende igennem for med ét, at vende op og ned på alt det der var og alt det der er. Og forventningerne som du kendte dem, formede dem, tænkte dem og fortalte dem, falder nænsomt og dog så brutalt fra hinanden.

I det normale liv har vi gang i en masse små og større ting, som bliver afviklet efter den samme model: start, midte, slutning, og start, midte, slutning.

Men lige når det gælder vores følelsesliv, gælder en ganske anden lov. Her kan noget starte, men så kan den voluminøse midte sagtens gå hen og vare i tredive år, før slutningen kommer.

Eller omvendt: Noget kan starte, uden at hverken fortsættelse eller slutning er i sigte. Vi kan prøve at vende den tunge ende nedad på vores ønsker, men det lykkes ikke. Eller omvendt: Det lykkes alt for godt, så ønskerne synker ned i dybet.

Kærligheden er på en gang så ulidelig hæslig, og dog, så meget mere smidig og stærk, en noget menneske der aldrig i sit liv før har følt den, kan forestille sig. Kærligheden er så langtfra altid kun evig dejlig. Men når et menneske når til denne  bagvedliggende erkendelse er det, at trangen til at være ærlig over for sig selv og mennesket du elsker bliver presserende. Alt hvad du har gjort, alt hvad du har følt og alt hvad du har fornægtet, indhenter dig, puster dig i nakken, og hvisker i dit øre.

Vil du beholde det du har, vil du beholde og gengælde en god kvindes kærlighed? også selv om det skal tage mere end tredive år.

Hverdagsnoveller lyder måske ikke sådan lige umiddelbart specielt spændende. Men det er alligevel præcis det, de er. For Munro skriver om lidenskaberne, hemmelighederne, forventningerne, dem som ligger lige under overfladen, hos os alle sammen.

Giver det mening?

Hvis ikke, kan jeg anbefale dig at læse En God Kvindes Kærlighed.

Giver det mening? Kan jeg anbefale dig at læse En God Kvindes Kærlighed!

alice-munro-3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s