Det eneste et barn frygter er ensomheden….

Det eneste, børn er virkelig bange for, er ensomhed. At blive forladt af dem, de holder af. De to brødre følges ad ind i et andet land. De er sammen for evigt. Og det er et barns drøm om lykke”…..

I mange år undgik Astrid Lindgren at fortælle om skyggerne i sit liv.

foto-36

De seneste år af hendes liv lukkede hun dog op for de dybe følelser af tab, sorg og melankoli, som udgør klangbunden i hendes egen personlighed og også i alle hendes historier.

I Jens Andersens biografi Denne dag, et liv fremlægges og analyseres der blidt, på alt dette nye materiale
Den Astrid Lindgren-biografi, som Jens Andersen nu har udgivet, bekræfter, uddyber og konkretiserer billedet af kvinden, som med en kvinde der lader sorgen »gå som en vind hen over siderne« i bøger som ’Mio, min Mio’ og ’Brødrene Løvehjerte’.

Jeg blev helt fortabt, jeg blev så umådeligt rørt og jeg blev grebet som jeg sjældent gribes af en bog da jeg læste Jens Andersens nænsomme portrætteren af Astrid Lindgren.

Det er en uophørligt fascinerende og gribende bog, som Andersen har skrevet. Og jeg tror, at de fleste som jeg selv, os  som tror at vide det meste om Astrid Lindgren, vil blive overrasket, overvældet, varm og rørt.

Astrid Lindgrens bog Brødrene Løvehjerte blev i 1973 mødt med både begejstring og kritik fra politisk, pædagogisk og psykologisk hold. For med denne bog var der tale om et stykke litteratur, der var med til at flytte grænserne for, hvad man som børnebogsforfatter kunne tillade sig at skrive om.

Astrid Lindgren blev i tiden efter udgivelsen mødt med spørgsmål som: Bør en fortælling for børn slutte så mystisk og så uhyggeligt?

Hendes svar lød:” For et barn er det en lykkelig slutning. Det eneste, børn er virkelig bange for, er ensomhed. At blive forladt af dem, de holder af. De to brødre følges ad ind i et andet land. De er sammen for evigt. Og det er et barns drøm om lykke”

De sidste par år, er jeg begyndt at genlæse en del af Astrid Lindgrens vidunderlige børnebøger. Og jeg er, som jeg tænker at andre forældre ligeledes har overvejet, kommet i tvivl om, hvorvidt hendes bøger ikke var for uhyggelige for min søn.

Efter at have læst Jens Andersens biografi Denne dag, et liv- en Astrid Lindgren biografi er jeg ikke længere i tvivl: Jeg vil med glæde og passion, læse hver en linje, hvert et ord og hver en smuk fortælling, fra Lindgrens hånd, op for mine børn.

Jeg har læst og læser stadig, mange biografier. Og ofte sidder jeg tilbage,med en følelse af, at have læst et udvidet Se og Hør. For bøgernes hovedpersoner bliver ofte udstillet og citeret, så de fremstår som bitre og forsmåede mennesker. Og de der har deltaget i deres liv, på godt og ondt, omtales i lidet feterende vendinger. Til hvilken verdens nytte? For hvem og af hvilken grund…

Dette var ikke tilfældet denne gang…. Hvordan beskrives denne smukke Astrid Lindgren biografi bedre end… Smuk med smuk på:)

Men i Katholtsøen mellem hvide åkander svømmede Emil og Alfred rundt i det kølige vand, og på himlen hang julimånen, rød som en lygte og lyste for dem. “Dig og mig, Alfred; sagde Emil. ” Ja, dig og mig, Emil,” sagde Alfred. ” Det skulle jeg mene”.

Så smukt, det mest utopiske øjeblik i Astrid Lindgrens forfatterskab.

astrid

Krukke – 70erne mellem Himmel og Helvede

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Der er noget ved mennesket Suzanne Brøgger,  som altid har rørt mig, skræmt mig, tiltrukket mig. Hendes bidske, kælende, afvisende og mystiske væsen. Flere gange har jeg siden min gymnasietid, givet mig i kast med at læse den dames bøger. Men et eller andet ved dem, har fyldt mig op, halvvejs og jeg har ikke kunne læse dem til ende. En blanding mellem overstimulerende ord, en kvalmende fornemmelse af, at blive angrebet, af grænseoverskridende ord og handlinger. Men jeg er vokset og modnet og er i denne udvikling, heldigvis, blevet mere rummelig! Og nu, midt i mine 30ére kan jeg ikke få nok, af denne fuldstændige fucked up kvinde! For hun er da noget af et forbillede, for alle os, der har lænet os måske en kende for meget op af det trygge, magelige og sikre liv. Kom så ! Pak din taske og spring ud i livet kvinde…(og husk at tage dine Suzanne Brøgger bøger med i kufferten)… ff-20140925-140550-100001 Den unge Suzanne Brøggers franske elsker udødeliggøres gennem sorte silkelagner i hendes bog ” Creme Fraiche“.  I denne bog, (som du kan finde et blogindlæg om andet sted på min side), beskriver den dame, sine forældres skilsmisse, moderens nye ægteskab, dennes adoption af Suzanne og hendes søster og frembringelsen af deres to små brødre. Suzanne Brøgger karakteriserer selv sin miserable familie som både suicidal og incestuøs. Moderen er syg, alkoholiseret og pillemisbruger. Suzanne og hendes stedfader indgår en alliance som familiens voksne, og stedfaderen forelsker sig i sin smukke steddatter. Som femtenårige møder Suzanne den 31 årige diplomat Philippe Baude i 1960 i Bangkok. Og det er alle de erotiske og udførlige beretninger, som hendes franske elsker stiller hendes som skriveopgaver, der i bogen Creme Fraiche fra 1978 beskrives. Suzanne underskriver sig som “din herre, slem og mærkelig”, og den franske elsker fjernunderviser sin “slave” i, hvordan hun på kostskolen skal forføre og dermed få magt over andre og mindre ophøjede væsener. Den unge Suzanne gennemskuer imponerende klart både forfører og budskab, men hendes længsel får gennem ham en retning, og hun gør, hvad hun kan for at leve op til forventningerne og til instruktionerne. Dagbogen og den intense brevudveksling giver hende en så intens skrivetræning, at man næsten kan betragte Philippe Baudes konkrete skriveopgaver fra hun er femten til hun er femogtyve som en intensiv, fjerndistance fatterskole. Han beder hende skrive udførlige beretninger om alt, hvad hun oplever, alt, hvad hun tænker og referere alle samtaler og erotiske forhold i detaljen inklusive det lidenskabelige kærlighedsforhold til Dorte, der via korrespondancen udvikler sig til en ménage á trois. Fra første til sidste brev strækker brevene mellem Baude og Brøgger sig over en periode på 24 år. Nej til mor og elsker Da Suzanne Brøgger Sankthansaften 1970 skriver i sin dagbog, at hun vil “dræbe” sin mor “ved at afskrive hende”, siger hun samtidig fra over for den slemme og mærkelige læremester. Det NEJ, som forfatterskabet indledes på, går både tilbage til mor og til den erotiske indvielse på sorte silkelagener i Bangkok. Og da hun med udgivelsen af Fri os fra kærligheden, 1973, beslutter sig for at blive myte, inkarnerer hun både mor og mentors drømme, men i sit opgør overskrider hun dem begge og kæmper sig fri, og tip tap, tønde, et nyt kapitel i hendes liv kan begynde… erezbrøøger Louise Zeuthen´s biografi Krukke er så velskrevet og så sindssygt godt disponeret, at jeg simpelthen fløj gennem siderne med en fornemmelse af at sidde med en kvindes liv mellem mine hænder hænder. Og jeg fik lyst til, at finde alle mine Brøgger bøger frem igen, hoppe på første fly til Spanien, gemme mig væk i et tårnværelse, og bare læse mig væk og hen, til en anden verden…. 70érne tur/retur, beretninger om og af den dames liv, en fugleflugt mellem himmel og helvede... Hvis man ikke har læst Brøgger endnu, kan Louise Zeuthens bog læses i sin helt egen ret som en medrivende fortælling om et usædvanligt menneskes usædvanlige vej til forfatterskab. Og skulle man være optaget af, hvordan det går til, at en kvinde, der er opvokset på randen af en vulkan, alligevel ikke ender med hverken at stivne i lava eller stige til vejrs i en askesky, men på trods af alle odds realiserer sig selv som subjekt, vil jeg mene, at Louise Zeuthens biografi om Suzanne Brøgger er absolut nødvendig læsning. Har du besluttet dig for…. nej, jeg bliver nød til at skrive her: BESLUT DIG FOR, at læs en bog i november! Og beslut dig for, at læse Louise Zeuthens biografi om Suzanne Brøgger Krukke. Læs den for at få rusket op i dit indre, sat spørgsmålstegn ved det, der lige nu, er dit liv og læs den, fordi du simpelthen ikke vil gå glip af et helt utroligt tidsbillede. Et billede hvori du vil se, vor stort, magisk og ekseptionelt et liv kan blive, hvis man tør lade det….. foto 2-5 Kh Johanne

Disse Øjeblikke – Om at holde fast i sine drømme

Gør det, du er nød til at gøre.

Glem alt, hvad jeg har sagt!

Billede

Der findes bøger der handler om kærligheden mellem kvinde og mand. Og der findes bøger der beskriver livet, det man fik og det man levede.

Og så findes der bøger som denne perle, så bevægende, fordi den fortæller om, hvor kunst kommer fra. Disse Øjeblikke er en bog der bliver siddende herinde, driller og pusler rundt og minder én om, at ingen hverdag er så uforanderlig, at ens drømme behøver at forsvinde.

Alle de drømme, du engang troede ville blive til virkelighed, om et øjeblik.

Der er ikke mange der har evnerne, forstanden og mest af alt, modet og styrken til, at holde fast og følge efter. De fleste, følger blot med. Hele livet.

Men nogen mennesker kan, fordi de måske ikke kan lade være. Fordi de måske bliver ædt op indefra og ud, når de forsøger at følge med.

Så de standser op, vender om og vælger den vej, der er de få forundt. Og når kunstnerens vej forfølges, får vi andre i korte øjeblikke, et billede på og en beskrivelse af, hvor ondt det gør at være lige der, hvor kunsten kommer fra. Forløsningen, ja den er kunstnerens egen. Og Den er smuk, for der spejles, reflekteres og gives videre.

I Disse Øjeblikke beskriver den norske forfatter Herbjørg Wassmo, om hendes kamp med sig selv, sine forældre og sin første ægemand, for at få plads til, at være den hun er og gøre det hun kan, nemlig at skrive nogen af vor tids mest barske, smukke og voldsomme romaner (Dinas bog, Lykkens Søn, Karnas Arv….)

Jeg skulle have sagt det til dig ansigt til ansigt, før jeg rejste. Jeg er nød til at lade dig vide, at jeg ikke kan gå videre, lade som ingenting. Det er umuligt. jeg fortryder, at jeg lovede at prøve. For jeg tror ikke på det, du siger. Tror ikke på dine forsikringer om forandring. Tror ikke på at du egenligt kerer dig om mig.

Vi snyder bare os selv til at tro det, nu mens vi er væk for hinanden. Allerværst er det at tænke på, at det kan tænde op under det helt store had mellem os. Jeg er bange. Og vil ikke i den grøft, som jeg havnede i efter jul. Længes efter at have fred for mig selv og dig, og bare læse. Uanset hvor betydningsløst du siger, det her er, så tærer disse nedværdigende gentagelser på livsgnisten og arbejdsglæden. Jeg er ikke generøs nok til en som dig.

Vores fortid, som jeg ser den, var kaotisk, sjov, trist, smuk, grusom, øm, ensom. For mit vedkommende, først og fremmest ensom. Nu ser jeg fremtiden sammen med dig som en kvælende, sentimental film om ensomhed. Jeg kan ikke klare tanken om at være to i forhold til offentligheden, samfundet, borgerligheden, mens jeg egenligt er alene. Sådan et skinfællesskab er blevet ligeså utåleligt for mig som utroskab.

Jeg giver fanden i kærligheden! Jeg vil have god tosomhed og tid til samtaler om det, der betyder noget. FORSTÅR DU DET??”

Til dig der sidder derude;…… Begynd der hvor det brænder på……

Kh Johanne

#Disse Øjeblikke#, #Lindhardt&Ringhof#

 http://www.lindhardtogringhof.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5489&item=32434 

Gør det, du er nødt til at gøre.

Glem alt, hvad jeg har sagt.

Om at bryde reglerne og være villig til at ofre alt

Hvad gør man, når man ikke rigtig passer ind i sin mands vennekreds, bestående af baronesser, gammelrige familier og dansk litteraturhistories mest kendte og hæderkronede personligheder i 50ernes Danmark?

Hvad gør man, når man er gift med grundlæggeren af Louisiania og udefra lever et liv der burde gøre dig lykkelig og taknemmelig?

Hvad gør man, når man som nygift, forelsker sig dybt og inderligt, i din mands bedste ven?

Benedicte- en skæbne er fortællingen om en kvinde, de færreste idag ved, nogensinde har eksisteret. For da hun valgte at forlade sin mand, den store erhvervsmand Knud W. Jensen, Gyldendals ejer og Louisianas stifter, blev hun slettet fra samtidens historieskrivning. Hendes ansigt blev klippet fra feriebilleder taget af hendes daværende mand, feriebilleder af hende og Karen Blixen.

Hendes navn blev slettet fra historiske dokumenter og hendes navn blev aldrig igen omtalt, blandt og af, de mennesker, der indtil den skæbnesvangre dag, havde været hendes liv.

Benedicte er fortællingen om en kvinde, der resten af sit liv, kæmpede hæmningsløst for retten til at elske. Og det er en fortælling om at bryde reglerne, at være villig til at ofre alt for kærligheden, at kæmpe med alt hvad hun var og kunne, om det så måtte betyde, at hun endte med at miste sin forstand.

Benedicte- en skæbne er en smuk, smuk biografi der tydeliggøre, hvordan en kvinde, om noget andet, til alle tider, har kunne bringe skam over en familie, udelukkende i kraft af sit køn.,

Hvordan alt til alle tider, er blevet taget fra hende, hvis ikke hun udviste den forventede taknemmelighed, ydmyghed og opofrelse.

Benedicte valgte at holde fast i sin kærlighed, i retten til at være og retten til at forlade alt det, hun aldrig rigtig blev en del af.

En smuk smuk Biografi skrevet af en grundig, ordenlig og velformuleret forfatter, Niels Barfoed.

http://www.gyldendal.dk/benedicte-id20444