Glæd dig – 24 livshistorier

Det er ikke kun skolepiger, der lukker hinanden ude. Det sker også i familier. Selv i de bedste.  Jeg har opdaget at december for flere, end man skulle tro, er en smertevandring frem imod mærkedage i familien, hvor vi skal mødes og have det hyggeligere end hyggeligst. Med uro afventer man den kommende højtid, hvor de samme igen ikke er særlig søde, igen bliver man overset og næsten rituelt fornedret. Sådan kan det føles. Også selv om de, der gør det, ikke aner, at de gør det. De opfører sig bare, som de plejer, og da der ikke er nogen, der har gjort indsigelser, så langt nogen kan huske, fortsætter alle med at være, som  man altid har været. Udefra er alt så skønt, nytilkomne opdager intet, men set indefra, bag kulissen, kan familiejulen være en smertensvej

glaed-dig

Jeg læste en omtale af Kathrine Lilleørs bog ” Glæd dig- 24 livshistorier” og tænkte at det var da en fin lille bog, som vi herhjemme kunne læse et kapitel af hver aften i december, som en slags kalenderbog. Bogen var dog noget mere tungsindig, end forventet. Ærlig og uden filter, og en lidt anderledes oplæsningsbog til og for de større børn og voksne.

Bogen er bygget op som 24 personlige kapitler omhandlende tro, håb og kærlighed- Om hvordan glæden altid findes – også når den kan være svær at få øje på. Alle mennesker har drømme og håb, men det går ikke altid, som vi ønsker.

Nogle har mistet, nogle har knuste hjerter, der ikke vil hele. Men glæden findes alligevel et sted, og Kathrine Lilleør bruger i denne bog juletiden som et spejl for sit eget og andres liv.

Bevægelsen begynder med, at man resignerer. Giver afkald på alt det, man allermest ønsker sig. Forklarer sig selv indgående, at det kommer med al sandsynlighed ikke til at ske. Når der virkelig ikke er håb på håb tilbage, skal man foretage “et spring i tanken”, kalder Kierkegaard det. Et spring i tanken er helt bevidst at lægge al rimelighed, sandsynlighed og erfaring fra sig. Sådan. Ikke andet. Ikke mere.

Om at se sig selv…..

Elegant. Det er dét, hun er, frem for alt – elegant.

Siri Hustvedt er en newyorkercelebritet med et navn, der dufter af fyrreskov og et udseende, der er en blanding af adelige elegance og kunstnerens mystik.

Jeg har  altid syntes, at Siri Hustvedt skriver flydende og forførende. Hendes bøger er stemningsfyldte og passionerede, for hvad er mere forførende, end et menneske som kan sætte ord, på komplekse følelser og tilstande. Mennesker, der inviterer til nye tanker og refleksioner.

Siri Hustvedt kan, som ingen anden, rulle et menneskes indre liv ud, sætte det hele på spil og overfor hinanden, på en helt enkelt og elegant måde. Hendes tekster, lyser hudløst og klart op.

siri Det gennemgående tema i denne samling af essays er, hvor meget man skaber, som man udelukkende kan takke sig selv for? Hvem er det, der manipulerer hvem? Hvordan ser vi os selv, i samspil med andre?

Hustvedt mestrer den vanskelige teknik, som er ganske få forfatterinder forundt. Den, hvor præcise observationer af omverdenen og et menneskes private erfaringer,  fletter sig ud og ind af hinanden. Intet er forceret, og man får som læser, så absolut, ingen pointer serveret. Hvilken befrielse! Dybsindige indfald og barndommens erindringer, blandes sammen til en begavet tankestrøm.

Noget af det, der altid har rørt mig dybt, er Siri Hustvedts særlige adgang til barndommens land. En dyb indsigt i barnets fortryllende og forheksede virkelighed. Barnets verden.

Siri Hustvedt skriver om alvor, samvittighed og angst. Alt det der giver os de sår, som aldrig heler.
Hendes tekster er skrevet og født, først og fremmest, af mindet. »At skrive fiktion er som at huske noget som aldrig er sket«, skriver Hustvedt . Måske som et svar, til de læsere, der er i tvivl, om forholdet mellem en forfatters mix af virkelighed og fiktion.

“I virkeligheden er det, der fascinerer mig, ikke så meget det at være et sted som IKKE at være der. Hvordan steder lever videre i erindringen ,når man først har forladt dem, hvordan man forestiller sig steder før man ankommer, eller hvordan de pludselig opstår ,ud af ingenting, for at illustrere en tanke eller en historie. Disse mentale rum, fungerer som kort over vore indre liv langt bedre end noget “rigtigt” kort. De trækker grænserne mellem HER og DER og former hvad vi laver lige nu”.

hustvedt

Er du til tekster der udfordre, og kombinationen af intellekt, følelse, vid og lidenskab, så vil jeg anbefale dig, at læse Siri Hustveds nyeste essaysamling: En bøn for Eros og At leve, At tænke, At se.

God weekend

Kh

Johanne