Et æble er bare et æble

For nogle uger siden læste jeg lidt tilfældigt, en omtale af Charlotte Mandrups nyeste bog Vær Professionel på Jobbet.

Og lad mig sige med det samme; havde det ikke været for denne interessante artikel, var Charlotte Mandrups bog ikke røget i min indkøbskurv. Men som mange af os, heldigvis lærer fra en tidlig alder, skal man ikke skue hunden på hårene.

værproffessionel

Titlen Vær professionel på jobbet, førte mine tanker hen mod den kategori af bøger, som hjælper én til, at blive lykkelig på 10 dage. Intet, kunne dog være mere fjernt, fra denne lille perle af en debatbog, fra Charlotte Mandrups hånd.

Altid, når jeg er færdig med at læse en bog, processer jeg den efterfølgende indeni mit hovede; på løbeturen, bilturen og som en forlængelse, af gode samtaler med spændende mennesker, til tider også med, for mig, knapt så spændende mennesker. Når jeg har tænkt bogen færdig, finder jeg så et par overskrifter for, hvad bogen handlede om for mig, hvad jeg kan bruge dette til, og hvordan jeg vil gøre dette.

Jeg er af den overbevisning, at intet sker ved et tilfælde.

Vi møder de mennesker vi skal møde, på de tidspunkter i livet, hvor vi har brug for at møde dem. Vi er i de job vi skal være i, på de tidspunkter i livet, hvor vi har brug for de erfaringer, pågældende arbejdsplads vil give os. Ligeledes får vi den kærlighed, de kys, knus og knubs vi har brug for, for at komme hele og stærke igennem et helt liv, lige præcis på de tidspunkter, hvor vi har brug for dette. Og det samme med bøger; vi opdager de bøger vi har brug for at læse, i de perioder af vores livscyklus, hvor de passer allerbedst ind.

Jeg er et af de mennesker, som kan have svært ved, at finde en passende balance imellem det at være professionel og privat på jobbet. Ofte har jeg stået i nogle situationer, som har påvirket mig mere, end de udefra set, burde have gjort. Jeg er kommet igennem, for så igen at stå i samme dilemmaer, et nyt sted.  Der er én der har sagt til mig, at man nogle gange skal brænde nallerne så gudsjammerliget, før man er klar til at handle!. Det skal gøre så ondt, at der ikke er andet at gøre, end at stoppe op, trække vejret og tage et godt og grundigt kig ind ad.

I min lille notesbog er der fyldt med guldkorn, blandt andet det om, at man sagtens kan være personlig på sit arbejde, uden at være privat.

Netop dette skrive Charlotte Mandrup om i sin bog. Hun skriver om at det er på tide, at vi bliver mere professionelle på jobbet, lader følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. At vi skal undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederne eller teamet, i den tro at: Hvis jeg giver alt, får jeg det hele igen.

Vi skal finde råstyrken indeni os selv, der hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Der hvor vi lever efter egne valgte værdier, så vi hermed kan blive stærkere i fællesskabet. Det sted hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!

roser

Vær professionnel på jobbet er et glimrende indspark, til dig der kan mærke, at der simpelthen bare er noget i det at være på arbejde, som ikke fungere. Måske er du stresset, måske er du ked af det, måske er du allemulige ting, som du fylder op i dit hovede og som bevirker, at du ikke kan være tilstede i det liv du har. Måske har du brug for at læse Vær professionel på jobbet.

“Min tese er, at vi hele tiden enten længes efter noget eller ønsker at komme væk fra noget. Vi er konstant i en form for bedømmende modsætningsforhold til virkeligheden: mere af dette, mindre af dette. I stedet for at acceptere at livet, verden, virkeligheden og vi selv såmænd bare er, hvad det er, og at den følelsesmæssige værdi er noget, vi selv lægger ovenpå. Et æble er bare et æble. Ikke mere. Ikke mindre. Og det er nok”

Hvad jeg vil huske bogen for: Vi har altid et valg. Spørgsmålet er bare, om du tør tage konsekvenserne heraf.

 

God weekend

Kh Johanne

Alt forladt – Om at turde elske og blive elsket igen

Jeg tror, at det er de færreste mennesker, der ikke ønsker at være i et kærlighedsforhold, der holder livet ud. Det er og bliver vores ultimative håb. Nogle mener, at kimen til den livslange kærlighed ligger gemt i den helt overordnede beslutning, man træffer i begyndelsen. Lad os kalde det et JA hele vejen rundt!. For det er vel ikke ret meget i denne verden, der lykkes, hvis ikke man vil det og tror på det hele vejen. Og et kærlighedsforhold, der kapsles inde i måske´er, fødes med en skrøbelighed, der måske ikke er nødvendig?

alt forladt

Alt forladt er bogen til dig, der er blevet forladt. Du kan læse om sorg, ulykke, vrede, hævn og tilgivelse. Måske endda  finde trøst.

Og Alt forladt er en bog til dig, der er gået. Du kan læse om svigt, skyld og skam, om ærlighed og egoisme, og måske kan du endelig lade skuldrene synke og trække vejret lidt lettere.

Jeg tror, at mange der har forladt, vil kunne genkende følelsen af at ” det kan man da ikke…. Så selvoptaget har man da ikke lov til at være¨. At såre andre mennesker, de vigtigste mennesker i ens liv, for et behov, man kun selv har. Men nogle gange kræver livet bare, at man bliver nød til at gøre noget, der i selve øjeblikket kan se meget egoistisk ud, men som på længere sigt rent faktisk er bedre for de mennesker, man skal være noget for. Hvor står det skrevet at man skal affinde sig med et liv, der er halvt levet?

Alt forladt er inspireret af en række samtaler, sognepræsten Anna Mejlhede har haft igennem årene med par, der kom for at blive gift (eller gift igen), samt de par, der var ved at forlade hinanden. Desuden har hun talt med ti mennesker, der har indvilget i at dele deres historie.

Det at blive forladt, bliver af mange beskrevet, som det mest traumatiserende de nogensinde har og vil komme ud for. Jeg tror virkelig, at mennesker, der bliver forladt af den de elsker, kæmper med at skulle se hinanden i et andet lys bagefter. For det bliver man vel nød til, hvis man skal kunne holde det ud. Ægtefæller der mister den anden pga sygdom, kæmper ikke på samme måde med et hvorfor. De kæmper måske med dødens urimelighed, men ikke med et hvorfor gik han/hun, og hvad er det ved mig, hun ikke elsker ? 

Men faktum er, at rigtig mange menneskers parforhold afgår ved døden. Det betyder dog ikke, at kærligheden i verden er død. Din evne til at føle kærligheden, er bare besvimet lidt. Måske skal den have kunstigt åndedræt, hjertemassage og en ordentlig omgang omsorg, inden den liver op igen. Så længe den ikke konverteres til bitterhed og had.

Bitterhed og had kan sidde længe i et menneske, og nogle gange kan de måske komme til at sidde der så længe, at det en dag er for sent at krænge den af sig? For det går i blodet på én og trænger dybt ind i ens biologiske system og bliver ét med ens person. Ud af personen kommer der ord. Problemet med ord er bare, at de sætter aftryk – ligegyldigt hvor meget vi forsøger at slette dem igen ved at sige, at vi ikke mente dem. For vi sagde dem jo.

Med mine øjne tegnes kærlighedens væsen, som et ansigt. Nok kan det ændre form og skræmme livet af os indimellem, men man skal aldrig give op, i sin søgen efter det ansigt som taler et sprog man forstår – lige meget, hvor mange gange, vi er blevet skuffet. Jeg har valgt at tro, at det ALDRIG er for sent. Og påstanden om, at ægte, varig kærlighed slutter med den første skilsmisse. Ja den er kun sand, hvis du beslutter dig for, at den er det!

Hvornår og hvordan man møder kærlighedens væsen igen, handler nok en hel del og held og tilfældigheder. At man møder et menneske, man falder helhjertet for.

Den dag det sker, gælder det så om, at været rustet til, at turde, at sige JA hele vejen rundt.

 

“Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det”!

Mattæusevangeliet kap.19

 

Kh

Johanne