Historie om et ægteskab

Jeg bliver nødt til at tænke mig til hvordan det var for hende det efterår, en af de dage før det hele skete.

Sådan lyder en af de første sætninger i romanen Historie om et ægteskab skrevet af den norske forfatter Geir Gulliksen. Et ægteskab i opløsning, som det er skrevet om, så mange gange før. Men når denne roman ikke ligner de andre, er det fordi forfatteren ikke har valgt at skrive historien ud fra hverken mandens eller kvindens synsvinkel, men derimod forsøgt at lade manden se det hele fra kvindens synsvinkel. Fordi hun har lukket af. Fordi hun ikke længere vil fortælle ham noget.

historie-om-et-aegteskab

Romanen handler om et ægteskab, fortalt efter det hele er forbi. Han forsøger at finde ud af hvordan hans ægteskab kunne gå i stykker, når han og hans kone faktisk elskede hinanden og ville hinanden det bedste. Det gør han ved at forsøge at se sig selv og forholdet gennem hende, sådan som han forestiller sig, at hun  kan have oplevet det.

Hun løb for at holde ud, for at holde almindeligt mismod og fortvivlelse på afstand. Vi tog tøjet af sammen, rørte ved hinanden, sugede og slikkede hinanden, havde ømme og voldsomme samlejer for at holde ud, for at komme igennem dagens kedsommelighed og kaos og udmattelse.

Historie om et ægteskab  er en stærk og voldsom roman, som jeg tror at enhver der har været eller er i et ægteskab vil kunne spejle sig i. På den ene. Eller på den anden, måde. Manden fortæller kvinden, og afsløre derved alle sine egne følelser. Det er det der gør denne roman så utrolig interessant.

Og, så er Historie om et ægteskab en fortælling om hvad kærlighed er og kan være, og om hvordan vi forvalter den i en tid hvor synet på kærlighed og køn ændre sig radikalt.

Vil du fortælle om os.

-Om os?

-Fortæl det til mig som om jeg ikke vidste noget.

-Vi var kærester.

-Ja. Og?

-Vi var kone og mand. Vi havde børn sammen.

-Ikke det. Fortæl om os to. Hvad var det der skete med os?

-Vi boede sammen.

-Passede på hinanden?

-Hvad mener du? Ja, det gjorde vi da.

-Men så en dag.

-Men så en dag? Skal jeg fortælle om det?

-Jeg har brug for at høre hvad der skete med os. Jeg forstår det ikke.

-Det står heller ikke klart for mig.

-Vil du så ikke fortælle mig om det alligevel?

-Det tror jeg ikke jeg kan. Nej, det vil jeg ikke, det kan jeg ikke.

-Skal jeg fortælle det i stedet? Det gør jeg så……

184 sider intens læsning skrevet i 2015, netop udkommet i 2017 på dansk ved forlaget  C&K Copenhagen.

 

God søndag aften

Kh Johanne

 

 

 

Århundredets Kærlighedskrig

¨Den fredelighed der indtræder

under terapien skyldes

at begge parter bilder sig ind

som følge af den relative ro

at den anden part

har givet efter

og at man snart får sine betingelser

igennem

Men da ingen

egentlig har rykket sig en tomme

er det kun et spørgsmål om tid

inden krigen bryder ud på ny.

En krig slutter først rigtigt

når den ene part er

fuldstændigt besejret

eller død¨

14585548_10157498627545291_150600036_n

En kærlighed, der har varet i et halvt liv og affødt tre børn, er ved at være slidt op. Nu er det kamp for egen overlevelse, og de beskylder hver især den anden for svigt. Hun klager over hans stigende fokus på karriere og magt, og han over hendes mangel på omsorg.

De blev voksne i 70erne og tilhører den første generation, hvor det for alvor lå i kortene, at mænd og kvinder skulle leve ligestillet sammen.

Et liv senere er ægteskabet i opløsning, og i romanen Århundredets Kærlighedskrig skildre Ebba Witt-Brattström, hvordan det går for sig, når to intellektuelle ægtefæller dropper anstændigheden og i stedet bekriger hinanden nådeløst med ord- og til tider også fysisk vold.

Som fronterne bliver trukket op, står det klart, at det ligestillede forhold har været en illusion, og at kønnet står forrest i parrets kamp.

Bogens forfatterinde, Ebba Witt-Brattström er ikke hvem som helst. Hun er en kendt svensk feminist og litteraturprofessor. Indtil 2014 var hun gift med litterat og profileret medlem af Det Svenske Akedemi, Horace Engdahl, hvem hun endte i en bitter skilsmisse med. Efter udgivelsen af Århundredets kærlighedskrig,  udgav hendes eksmand  Den Sidste gamle gris – en yderst sexistisk bog, som blandt andet kommer til udtryk ved, at han skriver ting som:

Penetrationen er altid en sejr for manden og et nederlag for kvinden

Ebba Witt-Brattström udtalte efterfølgende:

Det er udtryk for en pornografisk filosofi, der er fremherskende i internetporno og som bidrager til, at mænd ser deres penis som et våben til, at få magten over kvinder.

Debatten og diskussionen mellem de nu to forhenværende ægtefæller, startede i 70erne, udviklede sig i 00´erne  fortsætter lidt endnu…

Et lille indspark, til livet der går og dagene der forsvandt

 

 

 

Er taberen den, der elsker mest? En bog om det moderne parforholds arena…

Et andet sted  af Signe Pallisgaard, er den unge kvinde Annas fortælling om det år, der ændrede alt. Anna bor sammen med sin mand, Mattis og deres lille datter i en dejlig lejlighed i et godt kvarter. Alt er, som det skal være. Og så alligevel ikke helt.

signe

På en togrejse en sen januaraften, hvor Anna  rejser op til sin storebror i Norge, møder hun en mand fra sin tidlige ungdom. Det bliver et skæbnesvangert møde, der ikke blot knuser Annas familieliv, men også trækker tråde helt ned i hendes barndom og tilbage til det frygtelige tab af hendes lillebror.

Vi følger Annas liv i to parallelle spor på hver side af det år, hvor alting ramler. I starten forlader hun sin fornuftige kæreste og deres fælles datter for at tage til Norge og assistere sin noget ældre halvbror, der har bollet ved siden af og er blevet afsløret af sin kæreste. Helt tilfældigt træder den mand, som hun engang var forelsket i, ind i sovekupéen, og Anna falder i med begge ben, selv om han dengang var en sjuft og slet ikke god for hende.

Et år efter sidder hun alene i en ny lejlighed med stabler af flyttekasser, som hun ikke orker pakke ud. Datteren er hos sin far, hendes elskede mormor ligger for døden, og langsomt afdækkes et traume fra barndommen, som er baggrunden for hendes underligt distancerede forhold til forældrene. Anna er således helt nede på bunden at vende, og hendes selvdestruktive sårbarhed beskrives så indlevet hudløst som hos en Liv Ullmann.

et andet sted

Jeg er ikke psykoterapeut, så jeg kan ikke præcist redegøre for barndommens betydning for Annas reaktionsmønstre som voksen, men jeg kan i hvert fald se, hvordan kærligheden indgår i en destruktiv spiral.

I det moderne parforholds arena (”det var tilsyneladende blevet min opgave at forsyne ham med friske frustrationer”) bliver taberen den, der elsker mest, og kærlighed bliver noget, man skal gøre sig fortjent til. Noget for noget og krav om modydelser med næsten overtydelig symbolik beskrevet i den dyre gave, som Anna køber til sin far, men som han afviser.

I kølvandet herpå udfoldes en stærk familiehistorie med dybe sår og usagte ord. Vi møder Annas distancerede forældre, hendes troløse storebror og den karismatiske mormor, Oldingen, der faldt igennem isen som lille.

Anna er følsom og forvirret og lider af en form for kærlighedslængsel. Hun tror, at længslen retter sig mod manden fra fortiden, og længslen er så stærk, at hun lader hele sit liv styre af den. Hun tror, at hun kan blive lykkelig sammen med en anden, selv om problemet ligger i hende selv.

Igennem bogen bevæger Anna sig længere og længere ud mod kanten. Da hun ikke kan komme længere, er det intet andet at gøre, for at overleve, end at tage sin historie på sig. Der er noget, hun har fortrængt. Det viser sig, at hun har nogle knuder, som ikke er blevet bundet op. Og knuderne er bundet af hendes familie.

Som jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på, hvad det er, der styre et menneske. Hvad lader vi os styre af?

Man siger, at græsset er grønnere på den anden side, og folk flytter sig hele tiden rundt for at få det bedre. De skifter job, flytter til en ny lejlighed eller skifter partneren ud. Mange lader sig jage rundt uden at være opmærksomme på, hvad der jager dem. Alle vil til Manhattan eller Rio og skifte job efter tre år. Det er til at blive helt stresset over. Måske vi er en masse af mennesker, der nok har lidt svært ved at være til stede. Folk læser mails, mens de taler med deres børn, er på Facebook mens de holder i hånd med deres kæreste, som herved konstant bliver mindet om, at der er noget, som er vigtigere end dem.

Anna mister alt i jagten på kærligheden, selv om den eftertragtede mand ikke er opmærksomheden værd.

Et andet sted er en roman, der handler om at tabe sit liv på gulvet, falde og rejse sig igen.

 

Ps Et andet sted er Signe Pallisgaards første roman… og den tog den dygtige forfatterinde ti år og et par afslag, at få udgivet:)

 

God søndag

Kh Johanne

IMG_8883

 

 

Om hvad der sker, når det hele begynder at falde fra hinanden

‘Os’ er historien om et ægteskab i opløsning, en mislykket dannelsesrejse og en mand i midtvejskrise.

Bogens hovedperson er Douglas som er gift med Connie. Sammen har de sønnen Albie på 17 år, som hælder mere til sin mors side end til Douglas´.

Hvor Douglas er en stivstikker, bundfornuftig, med rengøringsvanvid og laminerede rejsekort, overforsigtig, stolt og et ansvarsbevidst skaffedyr, er Connie alt det han ikke er. Kunstnerisk, flagrende og lidenskabelig. Til Douglas´store overraskelse er det engang lykkedes ham at blive kæreste med Connie og gift med hende.

Douglas er så rationel, at han er irrationel.

I Os bliver det Douglas’ opgave ikke bare skal redde sit ægteskab, men også finde sin fortabte søn og søge forsoning med ham. Han skal genopfinde sit ægteskab – eller opløse det. Det sidste er vist det, Connie helst vil. Og så skal han måske sætte sin søn fri.

I dette limbo begynder ’Os’. Med en skildring af en mands kamp for at holde sammen på sit ægteskab på en ganske afsindig måde. Nemlig ved at drage på noget så gammeldags som en dannelsesrejse med sin kone og søn.

På denne rejse, følger man Douglas ned ad mindernes allé, hvor han fortæller om Connies og hans ægteskab. Om de første år, utroskabet, børnene, konfliktpunkterne, jalousien, glæderne, sorgerne, kriserne.

Historien om det kriseramte ’Os’ er den almindelige fortælling om mødet mellem modsætninger.

Os er en gribende historie om, hvad der bevarer et ægteskab og holder familien sammen, og hvad der sker, når det hele begynder at falde fra hinanden.

david n

God god læsning:)

Livet er bedre…. Om at være fanget i livet og om hvad lykken måske er…..

FullSizeRender-4

Mathilde deler en lejlighed i Paris med to kvinder, hvem hun absolut intet har tilfældes med.

Yann arbejder som sælger, selvom han er uddannet designer og drømmer om noget helt andet.

Hverken Mathilde eller Yann er som sådan ulykkelige, men hver især tager de den drastiske beslutning om at forandre deres liv, efter et tilfældigt møde med en fremmed.

Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg måtte starte forfra efter godt 40 sider, fordi jeg slet ikke, havde fået fat i meningen med teksten. Jeg skulle lidt ned i læsetempo, for at kunne komme helt med. Men da jeg fangede den, oplevede jeg en genkendelig og sammensmeltning, den følelser, man som læser er så heldig en sjælden gang, at kunne give sig hen til. Oplevelsen af, at en anden har sat ord på alt det der rumsterer indeni, og som ikke altid syntes lige let. at få kanaliseret ud.

Da jeg satte tempoet ned og lukkede alt andet ude, fandt jeg mig selv i et lille paradis formet med fransk charme og underfundige sætninger.

Bogen er bygget op omkring to meget søde og meget franske historier, der egentlig bare handler om livet og hvordan man hver især vælger at leve det.

Og den er fyldt med små sætninger, der kort og kontant sætter vores moderne liv i relief og som helt bestemt giver læseren noget at tænke over. Det er mennesket, indbyrdes relationer og livet, der er i fokus og det er fortalt smuk og indlevende.

Begge historier fortæller om to mennesker, der er fanget i livet og i forestillingen om, hvad lykke og karriere er.

Med disse to historier, hvor Mathilde og Yann beslutter sig for at tage en chance, med risiko for at fejle, fremfor at stå tilbage og ikke at have levet livet, oplever jeg at forfatterinden formår, at portrættere en generation med alle de genkendelige valg, der følger med det, at skulle finde sin plads i livet.

En tekst der kræver nærvær og ikke mindst, ro……

anna gavalda

 

Den franske lærer og forfatter Anna Gavalda er født den 9 december 1970 in Boulogne-Billancourt, Hauts-de-Seine. Allerede tilbage i 2007 havde hendes første tre bøger solgt mere end 3 millioner eksemplarer bare i Frankrig.

Vi var løgnere – Om lidenskab, retfærdighed, oprør, ulykke, hemmeligheder og sandheden

“Den ildrøde skam over at være uelsket gennemblødte græsset foran huset, fliserne på stien, trappetrinene op til verandaen. Mit hjerte sprællede som en ørred mellem pæonerne”

– E.Lockhart

IMG_8722

 

Og så fandt jeg mig selv, siddende med en roman om en amerikansk overklassefamilie

Hver sommer mødes alle medlemmerne fra  den rige og perfekte Sinclair-familie på en privat ø. Og det er fra denne ø fortællingen om de årlige sammenkomster, og særligt hvad det rigtig var, der skete den ene sommer, udspringer.

Den sommer der er fortrængt og glemt og som fortælleren ikke er i stand til at huske.

Jeg fandt mig selv siddende, i solen denne første sommerdag i juni og læse historien om fordomme, grådighed og skiftende favorisering mellem de voksne,børnene, kvinderne. Og et billede af lange sommerdage med lemonade på terassen i New Hampton, tennis som kun de velhavende kan spille det og scrabble i de sene aftentimer, hvor ord vi andre nært ikke vidste eksisterede, danner rammen for en fortælling om voldsom kærlighed.

En fortælling om hvordan gode intentioner kan få fatale konsekvenser. Om kærlighed når den er allerstærkest og når der ikke er langt imellem ekstase og bundløs tragedie.

Vi er Sinclair-familien

Ingen lider nød.

Ingen har uret.

Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachussets kyst.

Det er muligvis alt, hvad du behøver at vide.

Bortset fra, at nogle af os er løgnere.

 

Andre ville måske skrive:

En smuk og fremtrædende familie

En privat ø

En intelligent, ødelagt pige

En lidenskabelig dreng med en stærk retfærdighedssans

Fire venner- løgnerne, hvis venskab udvikler sig destruktivt

et oprør. En ulykke, En hemmelighed

Løgn på løgn

Ægte kærlighed

Sandheden

e-lockhart-009

Vi var løgnere blev nomineret i 2014 til bedste YA-bog i Goodreads og Amazon  og lå i mange måneder på New York Times bestsellerliste.

Forfatterinden,  Emily Jenkins, har en doktorgrad i litteratur.

Bogen udkom i 2015 på dansk på forlaget Høst & Søn og kan købes her: http://www.rosinante-co.dk

 

 

 

Om tilværelsens skyggesidder, den store familietragedie og evnen til forsoning

Når jeg er hos dig er en anderledes kærlighedshistorie. Om den store kærlighed, den vanskelige kærlighed, den umulige kærlighed og det den kan fører til, det intense had.

foto 1-11

En varm sommmeraften balancerer Stella og Martin på taget af et højt hus. Med ét falder Stella ud over kanten, og i løbet af to sekunder har Martin mistet sin kone, Amanda har mistet sin mor, og Aksel mistet sin veninde. De nedskriver deres minder om Stella, som et flerstemmig kor fremfører de fortællingen om hende, men allermest fortæller de om sig selv.

Når jeg er hos dig er en nænsom beskrivelse af et mor/datter-forhold. Den allesteds nærværende ensomhedsfølelse man sidder tilbage med efter at have læst bogen, sætter to fede streger under Linn Ullmanns dygtighed, en af vor tids mest sublime forfatterinder.

På en eller anden måde, har Ullmann en mesterlig evne til, at fange menneskets styrke midt i deres sårbarhed. At portrætterer en kvinde som hun bevæger sig i et felt mellem begejstring og den svimlende udsigt til afgrunden.

Det er komplekst og fantastisk og jeg undres til stadighed over, hvordan nogle forfatterinder syntes at have en uhindret adgang til alle livets mysterier, men desto vigtigere, at de besidder evnen og modet til at fortælle om dem.

Når jeg er hos dig er en mystisk og dog så umiddelbar fortælling om tilværelsens skyggesidder. Om evnen til forsoning, om at drysse lette humoristiske strejf, hen over de omstændigheder i livet, som umiddelbart, vil kunne ødelægge alt.

Stella falder, falder, falder og dør, alt imens hendes liv genopleves af et kor af vidner. Latteren lurer altid lige om hjørnet, som små rekreative pauser i den store familietragedie.

Selv halvvejs ude over afgrunden kan vi jo allesammen få lyst til at le.

linn og far