Historie om et ægteskab

Jeg bliver nødt til at tænke mig til hvordan det var for hende det efterår, en af de dage før det hele skete.

Sådan lyder en af de første sætninger i romanen Historie om et ægteskab skrevet af den norske forfatter Geir Gulliksen. Et ægteskab i opløsning, som det er skrevet om, så mange gange før. Men når denne roman ikke ligner de andre, er det fordi forfatteren ikke har valgt at skrive historien ud fra hverken mandens eller kvindens synsvinkel, men derimod forsøgt at lade manden se det hele fra kvindens synsvinkel. Fordi hun har lukket af. Fordi hun ikke længere vil fortælle ham noget.

historie-om-et-aegteskab

Romanen handler om et ægteskab, fortalt efter det hele er forbi. Han forsøger at finde ud af hvordan hans ægteskab kunne gå i stykker, når han og hans kone faktisk elskede hinanden og ville hinanden det bedste. Det gør han ved at forsøge at se sig selv og forholdet gennem hende, sådan som han forestiller sig, at hun  kan have oplevet det.

Hun løb for at holde ud, for at holde almindeligt mismod og fortvivlelse på afstand. Vi tog tøjet af sammen, rørte ved hinanden, sugede og slikkede hinanden, havde ømme og voldsomme samlejer for at holde ud, for at komme igennem dagens kedsommelighed og kaos og udmattelse.

Historie om et ægteskab  er en stærk og voldsom roman, som jeg tror at enhver der har været eller er i et ægteskab vil kunne spejle sig i. På den ene. Eller på den anden, måde. Manden fortæller kvinden, og afsløre derved alle sine egne følelser. Det er det der gør denne roman så utrolig interessant.

Og, så er Historie om et ægteskab en fortælling om hvad kærlighed er og kan være, og om hvordan vi forvalter den i en tid hvor synet på kærlighed og køn ændre sig radikalt.

Vil du fortælle om os.

-Om os?

-Fortæl det til mig som om jeg ikke vidste noget.

-Vi var kærester.

-Ja. Og?

-Vi var kone og mand. Vi havde børn sammen.

-Ikke det. Fortæl om os to. Hvad var det der skete med os?

-Vi boede sammen.

-Passede på hinanden?

-Hvad mener du? Ja, det gjorde vi da.

-Men så en dag.

-Men så en dag? Skal jeg fortælle om det?

-Jeg har brug for at høre hvad der skete med os. Jeg forstår det ikke.

-Det står heller ikke klart for mig.

-Vil du så ikke fortælle mig om det alligevel?

-Det tror jeg ikke jeg kan. Nej, det vil jeg ikke, det kan jeg ikke.

-Skal jeg fortælle det i stedet? Det gør jeg så……

184 sider intens læsning skrevet i 2015, netop udkommet i 2017 på dansk ved forlaget  C&K Copenhagen.

 

God søndag aften

Kh Johanne

 

 

 

Når den amerikanske drøm vendes på hovedet

Den amerikanske drøm vendes på hovedet i et samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

 

forberedelse

Zou Lei er kommet illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under kummerlige forhold, for at få en del, af den amerikanske drøm.

Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er krigsveteran efter flere udstationeringer i Irak og tager til New York for at forsvinde og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt og vred, og hans vej tilbage til en hverdag, syntes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge.

Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner ,blotlægges et moderne Amerika, set med øjnene fra de liv, der er blevet USA´s kasteløse befolkning.

Forberedelser til næste liv er både en kærlighedshistorie og et realistisk samfundsportræt og blev i New York Times beskrevet som dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie.

Bogen er rå, voldsom og ikke for sarte sjæle. Flere gange måtte jeg lægge den fra mig, blandt andet i de afsnit, hvor livet for illegale, kvindelige immigranter i de amerikanske fængsler, blev beskrevet. Modbydeligt. Menneskerettigheder, menneskesyn, moral og etik- alt er i spil og der er intet at tabe. Forberedelse til næste liv er også USA anno 2016.

 

God læselyst

Johanne:)

 

 

 

 

 

 

Lidt om forfatteren: Forberedelse til næste liv Atticus Lish´s debutroman, hvilken han har modtaget den præstigefyldte Faulkner-pris for. Atticus har rejst over hele verden og arbejdet som alt fra fabriksmedhjælper til personlig træner, marinesoldat, flyttemand og sproglærer. Han er søn af en meget legendarisk amerikansk redaktør, og bor idag i New York.

Bogen er udgivet af Politikens Forlag

 

Om at finde sin egen vej, selvom andre gerne vil bestemme retningen

Skal man absolut altid have mere, end man betaler for, bare fordi man ikke kan udfylde livet på den rigtige måde?

Dorthe Nors1

Sonja lever i sit eget hovede, i en øm indre verden, hvor hun har svært ved sådan for alvor, at komme i kontakt med andre mennesker. Sonja har de sidste to år, forsøgt at tage sit kørekort, og det går rigtig dårligt. Hun kan bare ikke lære at skifte gear, fordi hendes kørelære bliver ved med ligesom lige at skifte det for hende, og det har hun nu gjort i et par år.

Samtidig  døjer Sonja med en ørestenssvimmelhed der gør, at hun når hun bevæger hovedet for hurtigt, mister balancen. Sonjas massageterapeut mener, at denne svimlen, er udtryk for en sjælelig tilstand, hvilken de fleste kvinder i hendes familie har. Sonja kan ikke rigtig finde ud af, at gribe gearstangen før hendes lærerinde, og hun kan ikke rigtigt finde ud af, om hendes tilstand er sjælelig, eller hun blot er ensom fordi hun ikke kan øje på sin fremtid. Hvis Sonja skulle male et billede af sig selv, ville det blive et maleri der afbillede en strandet fisk.

Hvis man mødte Sonja i den virkelige verden, ville hun højest få fremstammet to ord, for derefter at skynde sig at undvige. Men intet kunne være mere forkert. For inde i Sonjas hovedet, er der vildt at være. Hun er så genkendelig og vi har allesammen mødt Sonjatyperne. De er de sværeste at forstå og derfor også de nemmeste at afskrive, disse kvinder med diffuse selvværdsproblemer og ondt i livet.

Fortiden hænger fast, og Sonja længes tilbage til sin barndom og ungdom i Balling på den jyske hede. Men tiden står ikke stille, og familierelationer og natur forbliver ikke uforandrede. Forholdet til søsteren fylder meget, men noget er gået skævt mellem dem. Sonja skriver breve til hende men sender dem aldrig. Når hun ringer, har søsteren aldrig tid, og kan de ikke snakkes ved en anden dag?

Dorthe Nors’ fine lille fortælling handler om en ensom kvinde midt i livet, der indser, at hun ”ikke udfylder livet på den rette måde”,

Sonja er en stille eksistens, ja, men som bekendt handler god litteratur ofte om det upåfaldende, det almindelige, og Dorthe Nors’ greb om fortællingen er helt fantastisk.

Spejl, skulder, blink er en smuk lille roman, om at finde sin egen vej i livet, selv om andre gerne vil bestemme retningen.

spejlbog

 

Gyldendal 2016

Dræb Ikke En Sangfugl

 

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.

go set a

Historien er fortalt gennem øjnene på den lille niårige pige Jean Finch, kaldet Spejder. Som hun ser de voksnes irrationelle holdninger til race og samfundsklasse i 1930érnes Alabama.

Spejders´s mor er død, og hun bor nu sammen med sin bror, far og sorte tjenestepige. Faderen er en meget anerkendt advokat. Spejder er et af de børn, der har det der blik i sine øjne; Det blik nogle børn har, i hvilket man kan se, alle de mange spørgsmål og tanker, de har om livet. Igennem bogen følger vi Spejder hjemme, i skolen og hendes indlemring i de voksnes kyniske verden.

Som børn er flest, har Spejder ikke meget tilovers for hendes fars gøren og laden. Men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står for at blive uskyldigt dømt for overfald og voldtægt, ændres hendes syn på faderen.

'To Kill A Mockingbird' Film - 1962...No Merchandising. Editorial Use Only Mandatory Credit: Photo by Everett Collection / Rex Features ( 549137g ) 'To Kill A Mockingbird', Mary Badham, Gregory Peck 'To Kill A Mockingbird' Film - 1962

Dræb ikke en sangfugl” er en af de mest solgte amerikanske romaner nogensinde. 40 millioner eksemplare. Bogen rangerer i mange undersøgelser,som den næstvigtigste bog for amerikanerne, kun overgået af Bibelen.

Også i Danmark udkom romanen om advokaten Atticus Finch og hans observerende datter,  Spejder, og nu har forlaget Lindhardt&Ringhof udgivet oversættelsen i ny udgave.
Gennem hele bogen, er handlingen set gennem den niårige Spejders øjne. Der er meget, som hun ikke forstår; hun er et barn, der er ved at lære. Spejder er længe uforstående over for, at hendes sagførerfar tilsyneladende ikke udretter noget fornuftigt, men bare dag efter dag går hen på sit kontor og hjem igen om eftermiddagen. Men det forandre sig den dag Atticus påtager sig en sag som forsvarer af en sort mand, der anklages for voldtægt af en hvid kvinde.

Spejder følger denne retssag, og lære herved også at retfærdigheden ikke altid sker fyldes.  At de onde nogen gange vinder over det rene, umiddelbare og ægte. Måske derfor er Dræb ikke en sangfugl en syndefaldshistorie: Det onde er kommet ind i verden, og barndommens paradis varer ikke hele livet.

Harper Lee sagde engang, at romanen er et langt kærlighedsbrev til faderen, som hun betragtede som en rendyrket helt med stærke moralske principper. Og sandt er det, at romanens hovedperson, Atticus Finch, er godheden selv med en særlig rummelighed reserveret andre mennesker. Som han siger et sted i romanen:

Man forstår ikke en anden, før man prøver at se på tingene fra hans synsvinkel (…), før man kryber ind i hans hud og ser på verden med hans øjne.”

Det er også helten Atticus, der giver romanen navn, med følgende ord til Spejder og hendes bror: ”I kan så for min skyld nedlægge alle de skovskader, I ellers kan få ram på, men husk, at det er en dødssynd at dræbe en sangfugl.”
Bogen handler om fordomme og snæversyn i forholdet mellem sorte og hvide i USA. Dens enorme popularitet kan måske forklares ved, at den udkom samme år, som John F. Kennedy blev valgt til præsident, og en række markante borgerretsreformer trådte i kraft. Tiden var svanger med håb for den sorte befolkning, og borgerrettighedsbevægelsen havde vind i sejlene.

Sangfuglen er blevet læst som et symbol på de sortes undertrykte samfund – men romanen er også blevet kritiseret for at udtrykke hvid bedrevidenhed og handlekraft over for sortes passivitet. Romanens sorte er ikke noget i sig selv; kun i kraft af de hvides ondskab eller godhed får de liv, lyder kritikken.

Forfatteren, der blev født i 1926, lever endnu, men har siden bogens udgivelse været fuldkommen tavs. Ikke et eneste interview eller kommentar er sluppet ud fra huset i Monroeville gennem årene, og Lee er sammen med kollegerne J.D. Salinger og Thomas Pynchon amerikansk litteraturs store, tavse forfatter – en sjælden eremit i en medietid, der har modstået offentlighedens nysgerrighed.

Læs den… Læs den læs den læs den…. Så smuk og fin … Kan ikke sige andet end…. bare læs den

 

Kh Johanne

 

Lad tiden gå – om at heles.

Den første gang lever man, den næste oplever man. Ikke før den tredje gang, når man genoplever, er man i stand til at værdsætte opbygningen og fatte de dybere sammenhænge. Ikke sært, at vi dømt til et usselt gennemløb aldrig begriber en pind.

lad tiden gå

I år fik jeg en julegave, uventet.  Tanken, omhyggeligheden, en gave fra et menneske, som trods julens stress og jag, rent faktisk havde gjort sig umage. Ikke af pligt og traditioner, men af lyst og kun for mig. Gaven var en bog, fundet i et antikvariat i Århus. Gammel, gul og med flossede sider, lige præcis så smuk, som kun en brugt bog kan være det.

Professor Jeyde studerer tidens fysik (kronofysik), og har en spændende teori. Hans unge assistent, Johanne, hjælper ham. Og som det så må gå, når en gal opfinder er bidt af en ny teori, så begynder der snart at ske mystiske ting,

Jeyde bygger en fungerende tidsmaskin, omend dens repertoire er begrænset: den kan én ting, nemlig spole alting 23 dage baglæns, og åbner derfor Jeydes øjne for, hvordan et menneskes tidslinjer påvirker hinanden.

Når nu man har en tidsmaskine, der kan “resette” hele verden, er det oplagt at bruge den til én ting: de ting, man ikke fik gjort rigtigt første gang.

På et tidspunkt jagter Johanne Det gode liv og hele bogen er præget af de gentagelser, der sker på den konto – også gentagelser i sproget, og i ting, der ikke direkte har noget med handlingen at gøre. Og det er jo altid en interessant tanke, “hvis jeg kunne gøre det igen, så ville jeg …”.

Den gode professor har et problem, fordi man ikke umiddelbart kan huske, at man er på vej gennem et tidsrum for anden gang, og det derfor er svært for ham at bevise, at hans maskine virker. Så der skal nogle voldsomme eksperimenter til, for at se, om det er muligt at huske intens smerte, og intens kærlighed, tværs gennem linjerne.

Hvor professoren bare gerne vil bevise sin teori, vil Johanne (mis)bruge maskinen til det yderste.

Både professorens og Johannes eksperimenter er interessante at følge. Hvor meget skal der til, for at man husker på tværs af tiden? Hvor lidt skal der til, for at man ønsker en ny chance?

Vi bliver nok nødt til at lade tiden gå, og opgive vores drømme om evigheden. Engang fandtes der intet liv, forklarede Sverre. Der var løsrevne minutter, løsrevne timer, løsrevne dage og menneskene var ikke i stand til at se fra det ene øjeblik til det andet. Først da fortællingen dannedes blev tiderne kædet sammen til en mening, hvorved livet opstod.
Men verden bestod jo virkelig kun af løsrevne minutter, løsrevne timer, løsrevne dage, indvendte Johanne.
Derfor, netop derfor, måtte han skrive sin roman, forklarede han. Så tiden kunne heles.

 

Bogen Lad tiden gå af Svend Åge Madsen, er skrevet i 1986 og kan kun købes rundt omkring i landet, hos diverse antikvariater.

 

Om hvad der sker, når det hele begynder at falde fra hinanden

‘Os’ er historien om et ægteskab i opløsning, en mislykket dannelsesrejse og en mand i midtvejskrise.

Bogens hovedperson er Douglas som er gift med Connie. Sammen har de sønnen Albie på 17 år, som hælder mere til sin mors side end til Douglas´.

Hvor Douglas er en stivstikker, bundfornuftig, med rengøringsvanvid og laminerede rejsekort, overforsigtig, stolt og et ansvarsbevidst skaffedyr, er Connie alt det han ikke er. Kunstnerisk, flagrende og lidenskabelig. Til Douglas´store overraskelse er det engang lykkedes ham at blive kæreste med Connie og gift med hende.

Douglas er så rationel, at han er irrationel.

I Os bliver det Douglas’ opgave ikke bare skal redde sit ægteskab, men også finde sin fortabte søn og søge forsoning med ham. Han skal genopfinde sit ægteskab – eller opløse det. Det sidste er vist det, Connie helst vil. Og så skal han måske sætte sin søn fri.

I dette limbo begynder ’Os’. Med en skildring af en mands kamp for at holde sammen på sit ægteskab på en ganske afsindig måde. Nemlig ved at drage på noget så gammeldags som en dannelsesrejse med sin kone og søn.

På denne rejse, følger man Douglas ned ad mindernes allé, hvor han fortæller om Connies og hans ægteskab. Om de første år, utroskabet, børnene, konfliktpunkterne, jalousien, glæderne, sorgerne, kriserne.

Historien om det kriseramte ’Os’ er den almindelige fortælling om mødet mellem modsætninger.

Os er en gribende historie om, hvad der bevarer et ægteskab og holder familien sammen, og hvad der sker, når det hele begynder at falde fra hinanden.

david n

God god læsning:)

Når Patriarken går på pension

Hele livet har Harald været vant til at få det sidste ord. Og ikke bare i de anmeldelser og klummer, han har skrevet i avisen, men også derhjemme, hvor familliens samvær har været domineret af hans markante holdninger til overgrebene på de gamle danske værdier og truslen fra de fremmede.

Den eneste, der har taget kampen op mod hans diktatoriske facon, er datteren Helle. Indtil han også over for hende gik for vidt. For siden Harald for fem år siden skrev en ætsende anmeldelse af Helles nye roman, har de ikke talt sammen. og nu da han er gået på pension, må han indrømme over for sig selv, at han savner hende.

patriarken3

Svigerdatteren, Birgitte, vil gerne hjælpe, men et velment forsøg på at skabe et nyt fælles grundlag for familielivet udløser i stedet en katastrofe, der kaster alle Haralds stærke meninger tilbage i synet på ham selv.

Hovedaksen i romanen er det kuldsejlede forhold mellem den netop pensionerede patriark, Harald Hügler, og hans datter Helle. Begge er de stejle og succesfulde holdningsmennesker, der er vant til at blive hørt. Bare ikke af hinanden. Begge er hårde på ydersiden, og dulmer den følsomme og nærtagende inderside med alkohol og Wagner-operaer.

Bogens titel – Patriarken – understreger, at Trisse Gejls egentlige ærinde er at sætte familielivets underliggende strukturer og rollefordelinger til debat. Hvad sker der, når patriarken går på pension – ikke bare på jobbet, men også i familien? Når den brobyggende matriark forsvinder og ikke længere er der til at forsone konflikterne på sin sædvanlige flegmatiske og usynlige måde?

Portrættet af Harald er helt og fuldt, man kommer godt og grundigt ind i hans knudrede mandeverden. Selvom Harald er et dumt svin – det siger hans børn – så kommer man til at holde af ham! Og portrættet af Helle er også meget rammende. Af en kvinde der, på overfladen, er stærk, samtidig med at hun lider og kæmper så frygteligt meget indvendigt!

Bogen er fra 2006 og udgivet af Lindhardt og Ringhof