En tragedie så ulidelig genkendelig….

I 1965 blev “Stoner” udgivet, med en flot omtale og fine anmeldelser til følge– men bogen solgte overhovedet ikke. Bogen blev glemt og gemt indtil den i 2003 blev genudgivet og med et blev en gammel bog, kendt og ny igen.
Bogen”Stoner” er en enkel fortælling om manden William Stoner, der fødes i slutningen af 1800-tallet på en isoleret gård i Missouri. Han lever et stilfærdigt liv og indstiller sig på at overtage sine forældres gård, indtil han under sit ophold på en landbrugsskole stifter bekendtskab med Shakespeares magi. Ordene rører ham, og hans liv ændrer kurs. Han vil studere,læse, og undervise. Og det gør han så. Stoners liv beskrives melankolsk og smukt, og borer en fed, varm cylinder, dybt ind i ens hjerte. Bogen beskriver Stoners liv fra ungdom til ægteskab. Et ægteskab sammen med en altødelæggende kvinde og en mislykket karriere som følge.foto-35

Jeg har før beskrevet, hvordan en bog i kræft af dens simple ord, via sine altfavnende sætninger har formået at rive mit hjerte i tusinder af stykker.  Det er nu sket igen. Mit hjerte blev for hver side mine øjne tilbagelagde, gennembordet, enkelt og helt helt stille. Og ja, jeg blev trist og rørt af ordenes melankolske skønhed.

Stoner fortjener at blive set og læst og hørt. Og du fortjener at blive berørt af noget af det mest simple og dog så sarte, tenderende til det usynlige, jeg i mit liv har læst.
Stoners liv er ikke en beskrivelse af en usædvanlig og helt utrolig specielt og ekstraordinær mand.. Næ, “Stoner” er derimod en fortælling om et liv, hvis cyklus er så ulidelig genkendelig.

“I sit treogfyrretyvende år lærte Stoner, hvad andre havde lært før ham, da de var meget yngre; at den, man elsker til at begynde med, ikke er den samme som den, man elsker til sidst, og at kærligheden ikke er et mål, men en proces, hvori et menneske forsøger at lære en anden at kende.”

Romanen beskriver William Stoners liv. Den følger hans barndom på den fædrene gård, hans møde med uddannelse og med ord, hans kammeratskaber og forelskelser.  Passivitet definerer Stoners livsbane, og selv da hans liv ændres ved et møde med Shakespeares ord, ændres det kun gradvist. Da han forelsker sig og senere bliver gift, møder han en magt større end ham selv, og bliver øjeblikkeligt manipuleret med. Stoners ægteskab er et lydløst magtspil, og det mest gruopvækkende afsnit i bogen, hvor Stoners kone river Stoner og hans elskede datter fra hinanden, hvilket hans  ikke bekæmper. Stoner lader ganske enkelte tingene ske, også selvom han udmærket er klar over, hvor de leder hen. Han overgiver sig uden en kamp, for han har ikke kræfterne til at kæmpe.
Stoner er hverken ynkelig eller modløs; han er blot indehaveren af et stille sind, som modarbejdes af verdenen omkring ham. Det er i virkeligheden Stoners grundlæggende relaterbarhed, der gør bogen så rammende. Så smertelig. Så fin. Så følsom og så sand. Bogen gør ondt. Den gør ondt, netop fordi den er så umulig, hjerteskærende og så sand.

stoner

Fra mig til alle jer….Læs den….:)

Stillidsen – Om tilværelsens store og små hemmeligheder

 

foto-28

 

Donna Tartts bog Stillidsen er en sjældenhed, som indfinder sig, måske, fem-seks gange i løbet af et årti.. Den rører både hjerte og tanker”. Sådan lød anmeldelsen af dette monumentale mesterværk i New York Times Book Review, da bogen udkom i USA.

Avisen placerede romanen på top fem listen over årets bedste skønlitterære bøger, og for nylig vandt Donna Tartt den største amerikanske litterære pris, Pulitzerprisen for Stillidsen.

Kort om Selve historien:

Theo Decker er 13 år, da han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på Metropolitan Museum of Art i New York, mens hans elskede mor omkommer.

Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt maleri fra 1600-tallet Stillidsen af Rembrandt-eleven Carel Fabritius. Billedet er blevet betroet ham af en gammel døende mand, en antikvitetshandler, der beder ham om at tage Fabritius’ maleri og passe på det. Theo bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden.

Stillidsen er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne.

“Alt hvad der er værd at skrive om livet og døden står et sted på de 837 tætskrevne sider om Theo Decker. Bogen indeholder simpelthen alt, hvad man kan ønske sig af stor, stor litteratur.”, skrev en anmelder om Tartts fortælling.

 

Det er nu nogle uger siden at jeg blev færdig med denne gigant af en roman. Kunne ikke rigtig finde mig i den, flød lidt rundt, frem og tilbage, satte den på hylden og tog den så frem igen.

Og da den tog mig, faldt mit hjerte til ro og mine tanker fandt sin vej, ind i en verden fyldt af alt det ,der fylder et liv af tro og håb og hemmeligheder….

For hvordan kommer et barn igennem barndommen, når én af grundingredienserne heri, er en hemmelighed, en løgn og måske et bedrag?

Hvor solid er den form, barndommen støber til os? Hvad skal der til for at ødelægge et menneske? Hvornår er vi gået så langt, at der ingen vej er tilbage?

” There´s a difference between who we love, who we settle with and who we’re meant for.”

Og Stillidsen handler om alt dette. Den handler om det hele. Hvordan man overlever. Hvordan man lever, og hvordan man finder ud af at gøre det rigtige.

At tilgive og elske. At slippe det der ødelægger dig, for at gøre dig fri til det der vil bygge dig op. Der  er nogen der siger, at det er på vejen dertil, du skal give hvad du ønsker at få.

Vigtigst af alt?  Hvad der sker, hvis vi lader os elske, når kærligheden endelig er der.

Ikke et ord er spildt, ikke en sætning lader én ensom tilbage. Lige der, var alt bare så fint, enkelt og ægte.

Nyd et par dage, bare dig og Stillidsen. Jeg er sikker på at du har fortjent det:)

Kh Johanne