Morten Brask – En pige og en dreng

Idag fik jeg en udlånt bog retur. Havde faktisk glemt at den ikke stod på min bogreol, men da jeg så den igen, blev mit hjerte mindet om alle de slag det fik den dag i vinters, hvor jeg læste Morten Brask´s bog En pige og en dreng.

foto-27

Københavns Universitet, otte år før. Han møder hende første gang til en forelæsning. Hun fortæller om smerte hun har båret på siden sin tidligste barndom – en smerte som kun kan heles den dag hun får et barn.

En ø i Middelhavet, to år før. Fra en veranda ser han hende i skyggen fra daddelpalmerne i hotellets have. Hun holder en nøgen, fremmed dreng i hånden. Han ved at fra dette øjeblik vil alt forandres mellem dem. Få dage senere stiller hun ham et ultimatum.

En villa på Frederiksberg, to uger før. En nat vågner han til lyden af hendes stemme. Han finder hende i stuen med telefonen i hånden. Hun siger at de omgående skal tage på hospitalet.

Alting er gået galt. Intet ender som de ventede…

 

16. uge

En Pige og en dreng er som at sidde med et menneske i sine hænder, et menneske du ikke kan sige farvel til, af frygt for at det vil falde fra hinanden, som en snebold støbt af skrøbelig og let, nyfalden sne.

Men man kan heller ikke passe på den, beholde den, rede en blød varm seng til den, for i omfagnelsens klaustrofobiske svøben, vil den smelte og flyde ud, til vammel, lunken og ødelagt kondensvand.

Så man lytter, og man læser til fortællingen må slutte. Ikke der hvor der er rundt og trygt og godt, men derimod der, hvor livet må skifte sit spor, og minderne, må finde sin plads, i værelset for alt det der aldrig blev.

Jeg græd og smilede og jeg længtes efter et land hvor alt ender godt. Men det land findes ikke rigtigt vel. Som lykken lander i små fortryllende øjeblikke, blev min eftermiddag med En Pige og en dreng, en understregning af, at alt hvad der gør ondt, kan vise sig, at blive det, der gjorde allermest godt.

 

En Pige og en Dreng Gyldendal

morten

Man tror simpelthen at det er løgn….men meget apropo….

Anden Person Ental – af Daniel Denick

For nogle måneder siden læste jeg Daniel Denicks bog Anden Person Ental… Og desto længere jeg kom ind i bogen, desto mere frustreret blev jeg.

foto-22

En af bogens anmeldere skrev således:

1person1

“Jeg har læst bogen fem gange. Ikke fordi I har bedt mig om det, men fordi den ikke vil lade mig i fred. Det er vel ikke det værste man kan sige om litteratur” – Jon Kaldan,Goldberg.

Og ja, bogen lader ikke en i fred.

Du åbner den, du begynder at læse og du lukker den ikke før den er slut. Og så sidder man der, og ved ikke om man skal grine eller græde. Man håber at det er fiktion, hvilket alle bøger i større eller mindre grad altid vil være. Dog udsprunget af små udpluk fra rigtige liv.

Men det kan Simpelthen ikke være fiktion det her. En sådan uretfærdighed, et så uretfærdigt og usmageligt system. Det kan bare ikke passe.

Inderst inde ved man så alligevel godt, at den nok er god nok. At denne mand i store og hele har fået taget sine børn fra sig, på denne fuldstændigt utilgivelige vis, af en forsmået mor og et ugideligt socialt system.

Alt det værste man kan forestille sig, af et bureakratisk, rigidt, uselvstændigt socialtvæsen og deres sagsbehandlere kan præstere, det sker her.

Og meget a pro po denne uges debat i medierneSkilsmisserne, hvor børnene bliver taget som gidsler, i et system hvor den ene forældre kan anklage den anden for misbrug, vold og utugt af deres fælles børn, uden nogen former for beviser og uden en eneste sammenhæng med virkeligheden.

En sådan forældre kan med sine anklager trække en sag i langdrag, og så langt, at den anklagede forældre mister forbindelse til sine børn. Man bliver så forbandet..

En hurtig googlesøgning bekræfter den fornemmelser man fra første side sidder med: Dette er ikke fiktion. Dette er en fortælling udsprunget af den reneste, ondeste virkelighed. En kamp udkæmpet i Sverige, et svigt så stort at man må tag sig selv til hovedet.

1person

Daniel Denick – Anden Person Ental – Gyldendal

 

http://www.gyldendal.dk/anden-person-ental-id21177

Historien kort fortalt:

En mand får tvillinger med en kvinde, men deres veje skilles. De deler forældremyndigheden imellem sig, og det fungerer godt, indtil kvinden pludselig rejser falske anklager modmanden for vold og mishandling af børnene. Fra da af begynder et kafkask helvede, hvor myndighederne berøver manden al kontakt sine børn. Han kæmper, men kan intet gøre, for systemet lukker sig om moren og børnene. Tilbage er kun hans enorme savn og store sorg

Hjem til mig – Et par timer inde i hovedet på en mand….

I december fandt jeg denne bog, hos Arnold Busch på Birkerød Hovedgade. Men jeg lod den stå på hylden og tog nogle andre bøger med.

For nogle uger siden, stod den så foran mig igen… I en lille boghandel, i en lille stræde, på Østerbro…

foto-16

 

Hjem til Mig er skrevet af en af norsk litteraturs absolutte top, Trude Marstein. Til trods for at hun befinder sig der, havde jeg aldrig hørt om hende. Og jeg troede faktisk at Trude, var en mand. Jeg blev derfor lidt skuffet, fordi jeg havde håbet, at jeg nu endelig skulle få en beskrivelse, af en mand som Ove, fra en mand af sind.

Jeg satte mig til at læse og som siderne skred frem, blev scener fra mit liv, beskrevet. I en glidende og enkel strøm. Så fint og ligetil.  Og de blev så forløsende. Gamle knuder blev løsnet op, spørgsmål blev besvaret og mine tanker fandt lidt ro…

 

Heldigvis er det ikke alle kvinder forundt, på et tidspunkt i deres liv, at have en mand i sit liv, der er som denne bogs hovedperson Ove. Og heldigvis for det.

Dem af os, der enten som børn af, eller kvinde til, eller veninde af, en kvinde der har været en del af denne type mands liv, vil læse Hjem til mig med stor interesse.

Jeg har hele mit liv, omgivet mig med kvinder, der på hver sin måde, har forsøgt at hele op, slikke deres sår og samle deres indre igen, efter at have mødt en mand som Ove.

Og alle de samtaler vi har haft. Og alle de tåre der er blevet grædt. Og al den vrede der har ledt efter en forløsning. Og alle de spørgsmål uden svar vi har siddet tilbage med.

Hvor ville vi gerne se vores liv, med Oves briller på, tænke hans tanker. Bare for at forstå..i et par timer. For guds skyld, ikke længere end et par timer!

 

Jeg tror jeg forstår lidt bedre nu. Og jeg priser mig lykkelig for, at jeg selv har fundet mig en mand, hvis indre er intakt.

 

Hjem til mig er en nådesløs og imponerende roman om en mand, der søger bekræftelse og drømmer om genuint nærvær, men bestandigt ender i en blindgyde.

Ove er praktiserende læge. Han er gift. Han har børn. Han er en mand, som vil gøre godt. Være en god læge for sine patienter, en trofast ægtemand, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster.

Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er sin første kone utro med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. når han risikere at miste alt, overfaldes han af pludselig angst, men han er ude af stand til at ændre kurs.

Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodysse. Fra ung nyuddannet læge, til han nærmer sig pensionsalderen.

En utrolig god og utrolig påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser …

Dette er en bog jeg ville ønske jeg selv havde skrevet.

 

Hjem til mig af Trude Marstein

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=661