¨Den fredelighed der indtræder
under terapien skyldes
at begge parter bilder sig ind
som følge af den relative ro
at den anden part
har givet efter
og at man snart får sine betingelser
igennem
Men da ingen
egentlig har rykket sig en tomme
er det kun et spørgsmål om tid
inden krigen bryder ud på ny.
En krig slutter først rigtigt
når den ene part er
fuldstændigt besejret
eller død¨
En kærlighed, der har varet i et halvt liv og affødt tre børn, er ved at være slidt op. Nu er det kamp for egen overlevelse, og de beskylder hver især den anden for svigt. Hun klager over hans stigende fokus på karriere og magt, og han over hendes mangel på omsorg.
De blev voksne i 70erne og tilhører den første generation, hvor det for alvor lå i kortene, at mænd og kvinder skulle leve ligestillet sammen.
Et liv senere er ægteskabet i opløsning, og i romanen Århundredets Kærlighedskrig skildre Ebba Witt-Brattström, hvordan det går for sig, når to intellektuelle ægtefæller dropper anstændigheden og i stedet bekriger hinanden nådeløst med ord- og til tider også fysisk vold.
Som fronterne bliver trukket op, står det klart, at det ligestillede forhold har været en illusion, og at kønnet står forrest i parrets kamp.
Bogens forfatterinde, Ebba Witt-Brattström er ikke hvem som helst. Hun er en kendt svensk feminist og litteraturprofessor. Indtil 2014 var hun gift med litterat og profileret medlem af Det Svenske Akedemi, Horace Engdahl, hvem hun endte i en bitter skilsmisse med. Efter udgivelsen af Århundredets kærlighedskrig, udgav hendes eksmand Den Sidste gamle gris – en yderst sexistisk bog, som blandt andet kommer til udtryk ved, at han skriver ting som:
Penetrationen er altid en sejr for manden og et nederlag for kvinden
Ebba Witt-Brattström udtalte efterfølgende:
Det er udtryk for en pornografisk filosofi, der er fremherskende i internetporno og som bidrager til, at mænd ser deres penis som et våben til, at få magten over kvinder.
Debatten og diskussionen mellem de nu to forhenværende ægtefæller, startede i 70erne, udviklede sig i 00´erne fortsætter lidt endnu…
Et lille indspark, til livet der går og dagene der forsvandt