Når noget slutter…. Og om at bilde sig ind hvad fortiden var

Kan tiden virkelig lægge en så stor dæmper på hukommelsen, at man bliver fremmed for sig selv? Fortiden rykker ind i nutiden, en kvinde og andre af fortidens spøgelser gør deres entré på scenen, og bogens hovedperson, Tony Webster, får noget at tænke over. Endnu en bombe falder, og en tragisk hemmelighed afsløres.

Fortælleren i Julian Barnes bookerprisvinder opregner indtryk af forskellige slags væske, herunder badevand, der for længst er blevet koldt bag en aflåst dør. »Det sidste har jeg på en måde ikke set, men det, man ender med at huske, er ikke altid det samme, som man har været vidne til«.

Nej, man husker det, man forestiller sig. Derfor er mennesker ikke til at stole på, når de vidner. Slet ikke romanens fortæller, Tony Webster, der arbejder som jævn engelsk administrator et sted i den beskedne ende af det kulturelle system. Vi følger ham et helt liv, også både før og efter de ret ubetydelige arbejdsår.

foto-37

 

Hvad der sker, og hvad vi tror, der sker, det er bogens grundlæggende modsætningspar. Historien er sejrherrernes løgne, siger eleven. Historie er også de besejredes selvbedrag, føjer læreren til. Idolet Adrian sætter trumf (og stylter) på: »Historie er den vished, der fremkommer i det punkt, hvor hukommelsens mangelfuldhed mødes med dokumentationens utilstrækkelighed«.

Men Barnes overtrumfer alle disse Karl Smart’er ved at gøre historien til en historie, en fortælling om, hvordan mennesker forskyder og fortrænger og bruger deres nuværende erindring om deres daværende fortolkning til at bilde sig selv ind, hvad fortiden var.

En intens, stor roman hvor kvalitet kommer før kvantitet med sine kun blot 167 siderSjældent får man så meget, på så forsvindende få sider.

 

 

Julian Barnes: Når noget slutter

Tiderne Skifter 2011

 

 

Hjem til mig – Et par timer inde i hovedet på en mand….

I december fandt jeg denne bog, hos Arnold Busch på Birkerød Hovedgade. Men jeg lod den stå på hylden og tog nogle andre bøger med.

For nogle uger siden, stod den så foran mig igen… I en lille boghandel, i en lille stræde, på Østerbro…

foto-16

 

Hjem til Mig er skrevet af en af norsk litteraturs absolutte top, Trude Marstein. Til trods for at hun befinder sig der, havde jeg aldrig hørt om hende. Og jeg troede faktisk at Trude, var en mand. Jeg blev derfor lidt skuffet, fordi jeg havde håbet, at jeg nu endelig skulle få en beskrivelse, af en mand som Ove, fra en mand af sind.

Jeg satte mig til at læse og som siderne skred frem, blev scener fra mit liv, beskrevet. I en glidende og enkel strøm. Så fint og ligetil.  Og de blev så forløsende. Gamle knuder blev løsnet op, spørgsmål blev besvaret og mine tanker fandt lidt ro…

 

Heldigvis er det ikke alle kvinder forundt, på et tidspunkt i deres liv, at have en mand i sit liv, der er som denne bogs hovedperson Ove. Og heldigvis for det.

Dem af os, der enten som børn af, eller kvinde til, eller veninde af, en kvinde der har været en del af denne type mands liv, vil læse Hjem til mig med stor interesse.

Jeg har hele mit liv, omgivet mig med kvinder, der på hver sin måde, har forsøgt at hele op, slikke deres sår og samle deres indre igen, efter at have mødt en mand som Ove.

Og alle de samtaler vi har haft. Og alle de tåre der er blevet grædt. Og al den vrede der har ledt efter en forløsning. Og alle de spørgsmål uden svar vi har siddet tilbage med.

Hvor ville vi gerne se vores liv, med Oves briller på, tænke hans tanker. Bare for at forstå..i et par timer. For guds skyld, ikke længere end et par timer!

 

Jeg tror jeg forstår lidt bedre nu. Og jeg priser mig lykkelig for, at jeg selv har fundet mig en mand, hvis indre er intakt.

 

Hjem til mig er en nådesløs og imponerende roman om en mand, der søger bekræftelse og drømmer om genuint nærvær, men bestandigt ender i en blindgyde.

Ove er praktiserende læge. Han er gift. Han har børn. Han er en mand, som vil gøre godt. Være en god læge for sine patienter, en trofast ægtemand, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster.

Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er sin første kone utro med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. når han risikere at miste alt, overfaldes han af pludselig angst, men han er ude af stand til at ændre kurs.

Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodysse. Fra ung nyuddannet læge, til han nærmer sig pensionsalderen.

En utrolig god og utrolig påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser …

Dette er en bog jeg ville ønske jeg selv havde skrevet.

 

Hjem til mig af Trude Marstein

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=661